Matr.nr. 17a  "Lund gl. Skole"

Adresse: Lund Gade 48, 4673 Rødvig, Stevns

 

Ejerlavet Lund By tilhørte Højstrup Gods, der i jordebogen af 1607 bestod af 69 gårde, heraf de 13 i Lund.
Dronning Charlotte Amalie (*27-04-1650; †27-03-1714), gift med Christian d. Femte, købte i 1696 ”Vemmetofte Kloster” og i 1706 ”Højstrup”, der blev underlagt Vemmetofte.

Ved hendes død i 1714 arvede hendes søn, prins Carl, Vemmetofte og Højstrup.
Han fortsatte morens bestræbelser for at udvikle landbruget: han eftergav bønderne deres fæsteafgift, forstrakte bønderne med korn og foder, plantede frugttræer ved alle gårde, men måtte hurtigt konstatere at den forventede udvikling udeblev3.

Derfor valgte han at ”højne bøndernes åndelige vankundighed”3 ved på sine godser at oprette skoler.

Den første oprettede han i Lund i 1719 og derefter i Stubberup, Frøslev, St. Torøje, Havnelev og Spjellerup3.

Skolen har ikke været en rytterskole, men er oprettet i samme ånd. Rytterskolerne blev oprettet af prins Carls storebror, kong Frederik IV., i perioden 1721 - 27. Der står f.eks. en i Ll. Heddinge.

Skolen i Lund har sandsynligvis fra begyndelsen ligget hvor Den gamle Skole ligger i dag, men den har været noget mindre, sandsynligvis som den man ser i St. Torøje: fem fag, 2 til skolestue, 2 til lærerbolig og 1 til entre og fyrsted.

Uddrag af Prins Carls fundats for de 6 skoler under Vemmetofte, dateret 22-09-1722:

”I huset er tvende fag på den højre hånd, når man kommer ind, indrettet til skolestuen, med en jernovn udi, et bord, otte bænke, og hylder rundt omkring. Det tredje fag er forstuen til indgangen, hvor og skorstenen står med et skillerum for, for at bevare ildstedet for vindblæst. Bag skorstenen er indrettet et lident spisekammer, hvortil indgangen er af vånstuen (beboelsesstuen). Vånstuen er anlagt i det fjerde og femte fag på den venstre side, når man kommer ind i forstuen, og der udi er opsat et sengested, et bord, tvende bænke, tre træstole og en stenkakkelovn, så og hylder rundt omkring, og tvende hylder i spisekammeret. Døren til huset og den til skolestuen og skolemesterens stue, i lige måde opgangen til loftet er med behørig lås forsynet, samt en liden stige til loftet. Udi vånstuen er indsat tvende fag vinduer og tvende fag udi skolestuen. Til skolens inventarium og børnenes læsning findes en bibel, fem nye testamenter med tilføjede psalmebøger, så og et hundrede Køchter Caticheser og et hundrede Køchter ABCD’er, hvilke bøger forbliver udi i skolen. - Ved skolehuset er så megen jord, som til en liden kålhauge er fornøden.”3  

En af Danmarks ældste skolebygninger: St. Torøje
Billedet er lånt på denne side: http://www.thorshoj.dk/

I "Østsjælland"3 fortælles at "til dette skolehus, som bestod af fem fag, og havde kun een stue, blev senere opsat trende fag, tvært for den søndre ende, til en ny stue, så det nu består af otte fag bindingsværk, udadtil af eg, og indadtil af fyrretræ, muret og med stråtag belagt, så og med en behørig skorsten. De trende nye fag, som er tilsatte, skal være skolemesterens stue og er forsynet med en teglovn, et sengested, tre træstole og et bord samt hylder rundt omkring".

Hvornår denne tilbygning er sket, nævnes ikke.

Grundplan af skolen i St. Torøje
Billedet er lånt på: http://www.thorshoj.dk/

 

Lærere i Lund gl. Skole:
? 1719 -
?  
Hans Roed ? - 1772 (i Spjellerup Hospital) 1737 - 1770
L. N. Sommer 1770 - 1774
Jørgen Jensen 1774 - 1784
Johannes Faber *1750 - ? 1784 - 1789
Hemming Clausen *1748 - 1814 1789 - 1814
Zander Poulsen *1780 - 1818 1814 - 1818
Lars Olsen *1794 - 1867 1818 - 1867
Mathias Andersen *1841 - 1877 1867 - 1877
Hans Anton Jensen *1845 - 1909 1877 - 1909
Jørgen Mortensen *1877 - ? 1910 - 1940

 

Ved FT 1787 var den 37-årige, ugifte Johannes Faber skoleholder i Lund.

I 1791 mistede skoleholderen i Lund, Hemming Clausen (*ca. 1748; †01-04-1814), sin søn Johannes, 4 mdr. gammel på grund af mæslinger. Hemming Clausen må være kommet til Lund mellem 1787 og 1791 med sin kone, Engel Dorthea Christoffersdatter (*ca. 1750; †??) og deres 3 børn.

Dorthea og Hemming Clausens børn:
Karen Hemmingsdatter
*ca. 1775
†16-11-1842

28-09-1814 gift med skrædder Jørgen Olsen fra Simmerbølle, Langeland. Bosat i Lund - inderste på "Møllehøjgård"

Anne Marie Hemmingsdatter
*ca. 1781

19 år ved FT 1801.
Gift 12-05-1813 i Lyderslev Kirke med husmand Ole Cortsen fra Varpelev Mark.

Christoffer Hemmingsen
*ca. 1784
†18-11-1861
22-09-1811 gift med Inger Nielsdatter og bosat i "Lundehuset". Væver og husmand.
Johannes Hemmingsen
*11-06-1791
†23-10-1791
Døde af maslinger

Ved FT 1801 underholder Hemming Clausen den 56-årige Inger Christoffersdatter (*ca. 1736, †02-03-1806), enke efter skoleholder Jørgen Jensen. Hun bor sammen med sin 16-årige søn, Peiter Jørgensen, i et hus ( som indsidder - sandsynligvis i smedjen) i Lund.

I 1810, mens Hemming Clausen var skoleholder, blev skolehuset kraftigt udvidet eller måske helt nedrevet og genopbygget i bindingsværk og stråtag. Hvis der var tale om en udvidelse, skulle der i den eksisterende gamle skole, findes rester efter prins Carls skole fra 1719.3

Udhuset syd for skolehuset blev nyopført i 1810. Det var en del større end i dag med bl.a. hestestald.3

Hemming Clausen døde 66 år gammel i 1814.

Efter Hemming Clausen fik den 34-årige Zander Poulsen skoleholderembedet. Han kom med sin gravide hustru, Inger Nielsdatter, der den 18-11-1814 fødte en dreng, der dagen efter døbes Hans. Zander Poulsen døde d. 29-05-1818, kun 38 år gammel.

Den næste skoleholder var Lars Olsen (*23-01-1794; 18-03-1867). Han blev født i Sædder Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt. Han kom som ungkarl til Lund, men allerede året efter, d. 24-07-1819, blev han gift i Lyderslev Kirke med Johanne Mathiasdatter (*ca. 1800; †??), født i Faxe Sogn. Det var gårdmændene Lars Jeppesen fra ”Lindersgård” og Peder Jensen fra ”Ellemosegård”, der var forlovere - de to gårde hvor imellem skolen lå.

Johanne og Lars Olsens børn:
Mathias Larsen
*07-05-1820

Ved FT 1840 tjener Mathias på ”Ravnshøj” og i 1845 på ”Ellemosegård”. Optræder ikke senere.

Ole Larsen
*16-01-1822

Ugift. Ved alle FT 1840 - 1880 tjener Ole Larsen på ”Lindersgård”. Han er ikke død i Lund mellem 1880 og 1890. Hvor er han flyttet hen da ”Lindersgård” sælges i 1888?

Mette Maria Larsdatter
*02-02-1824

Ved FT 1845 tjente Mette Maria på ”Bækkelund”. I 1850 tjente hun i Lyderslev Præstegård. Her mødte hun kapellanen Jens Schjørring, som hun blev gift med. (Se ”Østsjælland” s. 388)

Karen
*
KB: "3. maj 1826 blev indladt skolelærer Lars Olsens hustru Johanne Mathiasdatter efter en datter Karen som døde inden hun kom i kirken".
Karen Larsdatter
*09-03-1827

Ved FT 1850 tjener hun på ”Lundegård”. Optræder ikke senere.

Niels Larsen
*05-06-1829

Ved FT 1845 og 1850 tjente han på ”Stendyssegård”, i 1855 på ”Ravnshøj”. Optræder ikke senere.

Peder Larsen
*08-09-1831

Ved FT 1850 og 1860 tjente han på ”Espemosegård”. Optræder ikke senere.

Anne Sophie Larsdatter
*22-02-1834

Bor hjemme til og med FT 1860. Optræder ikke senere.

Maren Larsdatter
*05-06-1837

Ved FT 1860 tjener Maren på ”Ravnshøj”. Optræder ikke senere.

Kirsten Larsdatter
*18-04-1840

02-11-1867 gift med lærer Mathias Andersen, der ved FT 1870 er lærer i Lund.

Ved FT 1834 og frem til 1860 er det Lars Olsen der står for penneføringen. Man kan se at han følger den samme rute hver gang: Først registrerer han beboerne i Den gamle Skole (hans egen familie), så går han op til den nordøstligste gård, ”Møllehøjgård”, og tager hele rækken af beboelser langs den østlige side af bygaden, springer over til den sydvestligste gård, ”Ellemosegård” og fortsætter nordpå til ”Bækkelund” (blå rute på kortet). Til sidst kommer de få (2 - 5) ”markhuse”, d.v.s. huse der lå uden for bygrænsen. Dog ændrer han rute den sidste gang (i 1860), idet han efter at have taget sin egen familie går til ”Ravnshøj” og tager bebyggelserne nordpå øst for bygaden og fra ”Bækkelund” og sydover (rød rute på kortet).

Ved folketællingerne frem til 1860 optræder der ikke andre lærere ved Lund Skole end Lars Olsen. Man må formode at han har været enelærer. Måske har han efter 1860 (Lars Olsen var da blevet 66 år) fået en hjælpelærer, Mathias Andersen. Ifølge Kresten Nielsen (”Lindersgård”, født på ”Søgård”) kunne det tydes således, idet han der er født 24-02-1859, i sine erindringer fortæller, at han netop fyldt 6 år (altså i 1865) begyndte at få eneundervisning af en ung, streng lærer Andersen, som han året efter gik i rigtig skole hos. Kresten Nielsen skriver: ”Da jeg var 6 år begyndte jeg at gå i skole hos en ung lærer, et par timer om eftermiddagen. Det var en streng tur. Han talte kun lidt om hvad jeg skulle læse, og jeg var hundeangst for ham, for jeg vidste hvor hårdt han behandlede børnene i skolen. Da jeg var 7 år begyndte den rigtige skolegang 3 dage om ugen, og det gik ret godt de første år, da søster Karen (som senere grundlagde Lund Friskole) var særlig dygtig til at hjælpe mig, især med regnebogen ……… Min angst for læreren holdt sig omtrent hele skoletiden, endskønt jeg kun et par gange fik straf. Den første gang fordi et blækhus var væltet så uheldigt, at min skrivebog blev oversmurt, og jeg vidste ikke, hvordan det var sket. Da fik jeg klø af et lille spanskrør indeni min venstre hånd, så den dagen efter var meget ophævet. Den straf har jeg aldrig glemt, vel fordi den var ufortjent. Næste gang det gik galt var i en sangtime. Jeg ville den dag ikke synge, af hvilken grund husker jeg ikke. Lærer Andersen kunne ikke synge, men lærte os melodier efter violin, hvor han var meget dygtig. Da han opdagede at jeg ikke sang, slog han mig i hovedet med violinbuen, så den knækkede i mange stykker. Så var den time forbi, og vi undrede os stiltiende over ham, da han gik ud af skolestuen. Lærer Andersen var stærkt angrebet af tuberkulose, og mine to sidste skoleår var meget ofte afbrudt på grund af hans svaghed.”

Kresten Nielsen nævner ikke Lars Olsen, som dog var levende frem til 1867 og sandsynligvis boede i skolen. Mathias Andersen har nok overtaget undervisningen i midten af 1860’erne og ved Lars Olsens død i 1867 helt overtaget skoleholderembedet.

Mathias Andersen (*13-06-1841; †16-02-1877) var Lund Skoles næste skoleholder. Han efterfulgte Lars Olsen, hvis yngste datter, Kirsten Larsdatter, han giftede sig med d. 02-11-1867, altså godt et halvt år efter hendes fars død. Mathias Andersen var født i Faxe Sogn af snedker Peder Andersen og Karen Mathiasdatter i Vibede (som nok er det samme som ”Vivede”, der i dag ligger i Hylleholt Sogn). Han var angrebet af tuberkulose som nævnt af Kresten Nielsen ovenfor og døde kun 35 år gammel efter 10 år som skoleholder i Lund. KB Lyderslev 1838-75 er svært læselig, men det ser ud til at Kirsten og Mathias Andersen kun fik to børn:

Kirsten og Mathias Andersens børn:
Johanne Sofie Andersen
*30-08-1868
Optræder ikke i FT 1880 eller senere i Lund
Lars Peder Andersen
*11-04-1871
Optræder ikke i FT 1880 eller senere i Lund

Kirsten Larsdatter har forladt Lund i 1877 med sine børn, da manden døde.


Hans Anthon Jensen (*18-09-1845; †21-12-1909) var født på Bornholm i Vester Marie Sogn. I kirkebogen staves Anthon med ”h”, men han synes ikke selv at bruge det.

Han deltog i krigen i 1864.

Den 24-08-1869 blev han gift i Rønne Kirke med Cecilie Margrethe Kofoed (*15-01-1846; †01-01-1923), datter af karetmager Hans Jørgen Kofoed og Cecilie Margrethe Nielsen i Rønne. På det tidspunkt var han ”ungkarl og seminarist” fra ”?? i Sjælland” (stednavnet er svært at læse).

Parrets tre ældste børn er født i Roholte Sogn, hvor Anton Jensen er anført i kirkebogen som ”friskolelærer af Orup”. Orup Friskole blev oprettet i 1865. Her var Anton Jensen lærer fra 1870 til 77, hvor han og familien flyttede til Lund. På hjemmesiden om Orup Friskole fortælles at lønnen var meget ringe på skolen, så også andre lærere måtte flytte til bedre ”kald”.

Cecilie Margrethe og Anton Jensens børn:
Freja Margrethe Elisabeth Jensen
*18-07-1870

24-08-1894 gift med cand. theol. Hans Peder Hansen, Gevnø. *18-08-1869 i Gevnø.
Cand. Theol. i 1894, forstander på Syd Stevns Højskole i 4 år, præst i Grevinge, Ods Herred.

Hans Georg Søren Jensen
*23-09-1872
†27-12-1936

02-08-1897 gift med Johanne Kirstine Nielsen, datter fra ”Spangsbæk”
Hans Georg blev præst og provst i Torslev, Dronninglund, Vendsyssel.
Se meget mere her.

Jens Kofoed Jensen
*23-02-1873

Dyrlæge i Vonsild nær Kolding

Antonie Mathes Jensen
*14-12-1877

Uddannet forskolelærerinde. Gift med gårdejer Niels Jørgen Gotthardsen, Sønderjylland

Miselle Margrethe Jensen
*03-04-1880

04-01-1905 gift med Christian Christensen Westergaard, lærer i Rude(?) Eskildstrup Skole

Anton Jensen var en særdeles aktiv mand, også uden for sin skole. Han var aktiv i andelsbevægelsen, sad i bestyrelser, og han støttede betrængte bysbørn med lån, når det var nødvendigt. Jeg har en  panteobligation, som min oldefar Hans Nielsen har afdraget på til Anton Jensen og senere hans kone.

Fra 1892 til 1906 sad Anton Jensen i Folketinget.

Da Anton Jensen døde i 1909, flyttede Cecilie Jensen til sin datter og svigersøn, der var præst i Grevinge i Ods Herred. Her døde hun i 1923 og blev begravet på Lyderslev Kirkegård, hvor også hendes mand ligger.

Se hele Chr. Nissens beretning om lærer Anton Jensen.

 

Jørgen Mortensen (*12-02-1877; †??) blev født i Stenløse Sogn, Frederiksborg Amt, af ugift Johanne Jørgensen. Faren var ungkarl Lars Mortensen.

Ved FT 1906 er Jørgen Mortensen logerende og lærer i Lund Skole

Ifølge FT 1911 blev han gift i 1909 med Metha Mortensen (*16-07-1886; †??), der angiveligt skulle være født i Sønder Bork Sogn, Ringkøbing Amt, hvor jeg imidlertid ikke kan finde hende indført i kirkebogen under den anførte fødselsdato.

I 1910 flyttede de til skolen i Lund fra Faxe.

Sammen med dem kom Kirstine Kristiansen (*13-06-1855 i Estrup, Randers Amt; †??), "bedstemor" i FT 1911. Formodentlig Methas mor og formodentlig enke, men ægtestanden er uoplyst.
Ved FT 1916 (se Den nye Skole) opholder Kirstine Kristiansen sig midlertidigt i Lund. Hendes faste bopæl er i Aalborg.
Igen i 1930 bor hun i Lund Skole.

 

Ovenstående billede:

Lærere og elever i Lund Skole 1910 - lærer Mortensens første år som skoleholder i Lund.

Længst til venstre: Metha Mortensen gift med Jørgen Mortensen, der står yderst til højre.

Bageste række: fra venstre nr. 3: gårdejer Kristian Nielsen ”Strandgård”, født på matr.nr. 11c; nr. 6: Dortea Nielsen født på matr.nr. 12c; nr. 9: Harald Hansen, vognmand i Lund, matr.nr. 3b.

Forreste række: fra højre nr. 1: Aksel Nielsen, bror til Kristian Nielsen, parcellist og født på matr.nr. 11c; nr. 2: Karl Frederiksen, fisker i Lund, født på matr.nr. 3d.

Billedet til venstre er "Dorteas skoleudflugt i 1910"
Dortea Nielsen kom fra matr.nr. 12c på Lund Mark. Hun står nr. 3 fra venstre i rækken lige foran den voksne mand.

Billedet til venstre er udlånt af Niels-Erik Thomsen11.

Lund Skole 1913.

Bageste række: nr. 3: Lærer Jørgen Mortensen, nr. 4: sønnen Børge Risby Mortensen, nr. 8: fru Mortensen

2. række fra oven: nr. 8: Niels Peder Thomsen (matr.nr. 21a)

3. række fra oven: nr. 6: Marinus Thomsen (matr.nr. 21a)

Forreste række: nr. 3: Margrethe Frederiksen (matr.nr. 3d), nr. 8: Ane Sofie Andersen (matr.nr. 22c), nr. 9: Johanne Andersen (matr.nr. 22c)

I 1914 byggede man for ca. 10.000,- kr. den nye ”røde” skole i Lund (se matr. nr. 4s). Den blev taget i brug i 1915, og her flyttede Jørgen Mortensen og hans familie ind i lærerens bolig i den nordre ende.

I 1915 blev Lund gl. Skole (matr. Nr. 17a) nedlagt som skole.

Lyderslev Sogneråd solgte skolen til Erik Spur, der fik skøde d. 29-06-1915.
Han er ved FT 1916 opført som Erik Pedersen *05-04-1888, kunstmaler.

Den 21-05-1918 solgte Erik Spur skolen til Thomas Bredsdorff (*09-1-1868 ; †02-07-1922), højskoleforstander (1907 - 22) på Roskilde Højskole som han grundlagde i 1907. Hans kone hed Margrethe Bredsdorff f. Lunn (1871 - 1958).

Om skolejorden: se matr.nr. 17b

Margrethe og Thomas Bredsdorff samt Rigmor Nissen f. Balslev i Den gl. Skoles have i 1918
Foto udlånt af Chr. Nissen2

Thomas Bredsdorff solgte d. 30-06-1922 ejendommen til Christian Edvard Nissen (*05-03-1873; †08-05-1930), direktør for og ejer af "Nissens Annoncebureau", et af landets første egentlige reklamefirmaer2. C. E. Nissen var gift med Rigmor Balslev (*05-09-1873; 11-04-1930).

Da Rigmor og Christian Nissen døde i 1930 arvede deres fire børn huset. De fik skøde på ejendommen d. 09-07-1931.
De 4 børn og deres ægtefæller:
Erik Balslev Nissen (*11-09-1900; †) og Inge Sandøe Pedersen (*1902; †19932)
Thorvald Balslev Nissen (*12-11-1902; †12-01-1968) og Gunver Gelardi (*27-01-1905; †)
Laura Johanne Balslev Nissen (*11-02-1908; †) og Knud2
Margrethe Balslev Nissen (*21-06-1910; †) og Ludvig Ernst Bramsen (*12-12-1910; †).
Oplysningerne om de fire børn og deres forældre er fundet på: http://www.hannet.dk/Rapporter/aner_familie_slaegt/

Den 26-01-1990 tinglæses skøde fra de daværende ejere (nogle af ovennævnte ægtepar og deres efterkommere) til "Andelsboligforeningen Lund gamle Skole".

Chr. Nissens beskrivelse af familiens tilknytning til Den gamle Skole fra side 50 i "50 huse i Lund".2

I 1918 blev huset købt af Christian Edward og Rigmor Nissen (farfar og farmor) sammen med Thomas og Margrethe Bredsdorff (forstanderpar på Roskilde højskole). De var sammen hernede den første sommer med en større børneflok og to stuepiger. Men onkel Thomas’ høfeber gjorde, at det blev ved denne ene ferie sammen. Samme år købte farfar og farmor Bredsdorff’ernes halvdel. Betalingen blev skaffet til veje ved at sælge skolemarken (jordstykket vest for Villaen (se nr. 1) til Søgård.

Da farfar og farmor døde, begge i 1930, arvede far, Erik B. Nissen, Thorkild, Laura og Margrethe huset. Thorkild gik ud af fællesskabet efter få år, fordi tante Gunver ikke brød sig om at bo under så primitive forhold. Laura og Knud solgte deres tredjedel i begyndelsen af 70’erne. Margrethe solgte sin halvdel efter Ludvigs død til Eriks børn, Carl, Rigmor, Henrik og Christian, som så arvede den anden halvdel ved deres mors (Inge Nissen) død i 1993.

Den gamle skole blev så lagt i rammerne af en forening, ”Andelsboligforeningen Lund gl. Skole”, som nu også har fået medlemmer fra næste, altså 4. generation”.

Foto taget af Chr. Nissen2 taget i 1970'erne

Foto taget af Hanne Sophia Nissen2 taget i 2004

2013

Foto fra Stevns Lokalhistoriske Arkiv

Foto fra Stevns Lokalhistoriske Arkiv

2017

Chr. Nissen2 skriver:

"Husets helt præcise opførelsesår fortaber sig lidt i det dunkle. Men formentlig inspireret af sin bror, Frederik IV, som oprettede rytterskolerne, i samme tidsrum, bl.a. den i Lille Heddinge, opførte Prins Carl på Højstrup omkring 1720 en række små stråtækte skoler på Stevns. Det oprindelige hus så meget anderledes ud. I St. Torøje kan man se en af Prins Carls skoler, som formentlig svarer til den oprindelige skole i Lund.

Hvad der skete i skolen og omkring den frem til familien Nissen kom til Lund i 1918, har vi ikke vidst meget om. Lidt spredte oplysninger om til- og ombygninger findes. I en af stuerne hænger også et gammelt gulnet fotografi af Store Carl (se nr. 43 og 45) og Otto (se nr. 44) som elever i skolen. Ret meget mere har vi egentlig ikke vidst indtil jeg af Mette Overgaard Gotthardsen, en kollega fra DR, som jeg i november 2004, få uger før hæftet blev skrevet færdigt, mødte i Irma, helt overraskende fik at vide, at hendes mormor var født i skolen, hvor hendes oldefar Hans Anton Kofoed Jensen var lærer.


Her er Mettes beretning:

I skolen i Lund er min farmor født. Der var hendes far lærer. Han - min oldefar - hed Hans Anton Kofoed Jensen. Han var født på Bornholm i Vestermariæ sogn d. 18. 9. 1845. Han ned- stammer fra 3 forskellige store familier på Bornholm, Kofoed, Bohn og Müller. Det er en krølle på historien og personnavnene, at en af stamfædrene er Ancher Antoni Müller, der som landsdommer kom til Bornholm i 1654. Han er min tip-8-oldefar, og i alle generationer har der siden i min familie været en Anton, en Antoinette eller en Antonie. I skolen i Lund var der således både far og en datter der bar navnet.

Min oldemor er Cecilie Margrethe Kofoed, født i Rønne d. 15. 1. 1846.

Min oldefar deltog i krigen 1864. Den 24. august 1969 bliver han i Rønne Kirke gift med Cecilie. Han står i kirkebogen anført som ”ungkarl, seminarist fra Sjælland”. Han blev lærer og slog sig sammen med sin kone ned på Stevns. De fik 5 børn Freia Margrethe Elizabeth i 1870, Hans Georg Søren, 1872, Jens Kofoed, 1876 og Antonie Mathea, 1877 og endelig Michelle Margrethe, 1881. De tre ældste børn er født i Roholte hvor Hans Anton Jensen i kirkebøgerne står anført som friskolelærer fra Orup. De to yngste er født i skolen i Lund.

Jeg har siden fundet frem til en biografi over Hans Georg Søren, der blev præst og endte som provst i Dronninglund i Nordjylland. I den står ”Han blev født 23. september 1872 i Orup Friskole, Roholte Sogn, Præstø Amt og voksede op i et åndeligt og politisk vågent hjem. Faderen var den kendte folketingsmand Anton Jensen, ” . Der har åbenbart ligget en grundtvigsk friskole i Orup (som jeg ikke har kunnet finde noget om) hvor han har virket, inden han kom til Lund.

 


Som man kan se af portrætfotografiet var min oldefar Hans Anton deltager i krigen 1864 - og var én af dem, som ikke blot overlevede som et fotografi, så den dansk-tyske konflikt har naturligvis også i skolen i Lund været et meget levende debatteret emne.

I skolen i Lund blev min farmor altså født, det var i 1877. Antonie Mathea Jensen blev gift Gotthardsen, med min farfar Niels Jørgen G. der kom fra en stor gård i Daler i Sønderjylland. De slog sig ned på en stor gård Nørmark ved Visby i det vestligste kant af Sønderjylland.

De var begge førende i en aktiv kamp for danskheden under den tyske besættelse fra 1864 til 1920. (- min farfar blev - som 42årig - sendt i frontlinien i 1 verdenskrig - derved håbede man at slippe af med en indflydelsesrig politisk modstander og min farmor Antonie fik som ”er- statning” for karlene på den store gård (som også havde eget mejeri) pålagt at huse 8 russiske krigsfanger.)

Hans Anton Jensen blev en kendt skikkelse på Stevns, og efter sigende var han meget aktiv inden for en masse forskellige sammenhænge, som gjorde ham til en så samlende person, at han blev valgt til folketinget fra 1892 til 1906. Han var motor for andelsbevægelsen og sad i bestyrelser for brugsforeningen og lignende.


I hestevognen sidder oldefar Hans Anton og min oldemor.

Det er min farmor man ser stående ved siden af jumben. Billedet må være taget cirka 1899. Hun er på det tidspunkt ca. 21 år gammel, og hun har da taget en uddannelse som forskolelærerinde. Kort tid efter at fotografiet er taget vil hun tage til Jylland, hvor hendes bror Jens Kofoed er blevet dyrlæge i byen Vonsild nær Kolding.

I samme område ligger Taps hvor min farfar var på Højskole og der træffer de to, min farmor og farfar, hinanden.

På kirkegården i Lyderslev ved hovedindgangen (den oprindelige) står på den prominente plads lige ud for kirkedøren en næsten 2 meter høj mindesten for ”Skolelærer og Folketingsmand Hans Anton Jensen”.

Han døde 21. 12. 1909, min oldemor døde 1. 1. 1923.

Jeg er ikke klar over, om hun beboede skolen indtil salget i 1918 - det kan måske fremgå af skødet?

Da vi så huset i sidste måned, bemærkede jeg at døren som er på det gamle foto vi havde med, er den samme som stadig sidder i huset. Jeg så et stort gammelt æbletræ i haven - måske har min farmor som lille pige spist af dets æbler!"

Her slutter Mettes beretning og Chr. Nissen fortsætter:

"Skolevirksomheden i huset ophørte, da den ”Røde skole” i den anden ende af byen (se nr. 28) blev bygget i 1914. Herfra fik huset navnet (og postadressen) ”Den gl. Skole”. Det skabte lidt forvirring, da den ”Røde skole” ved lukningen og flytningen af undervisningen til den nye skole i Boestofte også blev en gammel skole.

Hvad der skete med huset i de efterfølgende år er ikke helt klart. I en periode boede der en kunstmaler. Det er ham der har malet det lille kalkmaleri over døren i skolestuen. Det må have stået lidt sløjt til med afsætningen. For at kunne holde varmen skaffede han sig brænde ved at rive den vestlige del af udhuset ned. På det gamle fotografi af huset med hestevognen udenfor kan man se den nu nedrevne ende af udhuset, hvor der i sin tid var bryggers. Cementgulvet i bryggerset blev i mange år (helt frem til omkring år 2000) bevaret som en noget ujævn terrasse, hvor der i den ene side stak et vandrør op, markeret med en omvendt malerbøtte, så man ikke slog sig. Da vi gravede ud til den nuværende terrasse, stødte vi på en kæmpe cementblok, som sikkert har været fundament for gruekedlen.

I 1918 blev huset købt af Christian Edward og Rigmor Nissen (farfar og farmor) sammen med Thomas og Margrethe Bredsdorff (forstanderpar på Roskilde højskole). De var sammen hernede den første sommer med en større børneflok og to stuepiger. Men onkel Thomas’ høfeber gjorde, at det blev ved denne ene ferie sammen. Samme år købte farfar og farmor Bredsdorffernes halvdel. Betalingen blev skaffet til veje ved at sælge skolemarken (jordstykket vest for Villaen (se nr. 1) til Søgård.

Da farfar og farmor døde, begge i 1930, arvede far, Erik B. Nissen, Thorkild, Laura og Margrethe huset. Thorkild gik ud af fællesskabet efter få år, fordi tante Gunver ikke brød sig om at bo under så primitive forhold. Laura og Knud solgte deres tredjedel i begyndelsen af 70’erne. Margrethe solgte sin halvdel efter Ludvigs død til Eriks børn, Carl, Rigmor, Henrik og Christian, som så arvede den anden halvdel ved deres mors (Inge Nissen) død i 1993.

Den gamle skole blev så lagt i rammerne af en forening, ”Andelsboligforeningen Lund gl. Skole”, som nu også har fået medlemmer fra næste, altså 4. generation."

Ejerlavet Lund By