Ejerlavet Lund By

Smede i Lund

I de gamle landsbysamfund som Lund havde man i 1700-tallet ikke mange specialister. Man kunne måske i særlige omstændigheder kalde på "professionel" hjælp (en læge fra købstaden, en jordemoder fra den nærmeste større by, en tækkemand fra nabolandsbyen), men som oftest måtte man klare tingene selv. Meget sigende er der ved folketællingen 1787 kun to specialister i Lund ud af de 193 individer, der er registreret: en smed og en skolelærer.
Skolen blev grundlagt i 1719, og dermed kender vi året for den første skolelærer i byen. Jeg er overbevidst om, at smedjen blev grundlagt meget tidligere, men hvornår er svært at fastslå.

Smedjen i Lund har i hvert fald de sidste 240 år ligget, hvor den ligger i 2019: i den nordlige ende af landsbyen. Indtil 1881 var smedjen den nordligste bygning på østsiden af landsbygaden.
Man har sandsynligvis lagt smedjen lidt isoleret i forhold til landsbyens øvrige huse af hensyn til brandfaren. Selve smedeværkstedet med essen har ligget i sit eget hus, så en eventuel brandulykke kunne inddæmmes hurtigt.
Hvor længe landsbyen har haft en smedje er svært at vide, men en håndværker med speciale i bearbejdning af metal har været efterspurgt, så længe man har dyrket jorden og haft heste som trækdyr.
Af fæstebrevene fra begyndelsen af 1800-tallet fremgår det, at gårdene havde flere heste end køer. Hver gård havde både køreheste og markheste, og der var flere af dem. Heste har brug for jernbeslag på hovene, hvis de skal bruges som arbejdsdyr.
Desuden kræver en effektiv bearbejdning af jorden jernredskaber (plov, harve, le, m.m.), og smeden kunne jo også lave nyttige redskaber til husholdningen i jern og andre metaller: ophæng til det åbne ildsted, høholdere i hestestalden, destillationsapparater til brændevinsproduktion og meget mere. Desuden kunne han reparere metaltingene, når de gik i stykker, og når han nu havde alle de gode tænger, så kunne han jo også lige trække den buldne tand ud.

En smed var uundværlig.

Da gårdfolkene på "Ellemosegård" Jens Heigned og Maren Madsdatter døde i 1758, blev der oprettet skifte efter dem. Desværre blev der intet at arve, fordi boets "besværing" (= gæld) langt overgik boets formue (144 rigsdaler i forhold til 1 rigsdaler), men skiftet oplyser, at en af parrets børn, datteren Sidsel Jensdatter der er "bortdød", har været gift med husmand i Lund, Ole Smed, og efterlader sig en eneste søn, landsoldat Peder Olsen. Peder arvede altså ikke noget efter sine morforældre, men han overtog smedjen efter sin far.

Og smedjen lå hvor den ligger i 2019: på matr.nr. 24a.

Se mere om Jens Heigned og Karen Madsdatter her.

Ole Smed

*ca. 1690; †1766

matr.nr. 24

Ole Smed blev født ca. 1696, det ved vi, fordi han døde i 1766, 70 år gammel. Vi ved ikke, hvor eller af hvem han blev født, fordi kirkebogen/bøgerne i Lyderslev Sogn brændte i 1764. Men hans begravelse er noteret i den nye kirkebog, der begynder 1. maj 1764.

Ole Smed var gift med en datter fra "Ellemosegård", Sidsel Jensdatter, der døde før 1764. Se hendes familietræ her.
De fik kun en søn, Peder Olsen, der ved morforældrenes død i 1758 var landsoldat, men som også var uddannet smed som faren.

Hvornår Ole Smed overtog smedjen i Lund fremgår ikke, men jeg går ud fra, at han er den første kendte smed - men ikke den første.

Peder Olsen

*ca. 1728; †14-11-1788

smed:
ca. 1760 - 1788

matr.nr. 24

Peder Olsen blev født ca. 1728. Da morforældrene døde i 1758 var han landsoldat
Han var udlært smed som sin far - måske hos sin far. Formodentlig har han hjulpet faren på værkstedet og overtaget arbejdet, da faren døde i oktober 1766.

Faren nåede at opleve sønnens bryllup i Lyderslev Kirke den 13-01-1766 med Maren Andersdatter (fra "Højstrup" står der i kirkebogen, men det betyder nok blot, at hun har tjent på Højstrup indtil brylluppet).
Maren og Peder fik 9 børn mellem 1766 og 1782 - 7 drenge og 2 piger. En dreng døde som spæd og en døde som 9-årig.

Af en eller anden grund fik Peder Olsen først fæstebrev på smedjen den 12-01-1777.

Ti år senere ved folketællingen 1787 boede Peder Olsen og Maren Andersdatter i smedjen sammen med den ældste søn, Lars Pedersen på 21 år, og de to yngste børn, Peder på 8 år og Sidse på 6 år.

En landsoldat betegner en værnepligtig soldat, der var udskrevet til tjeneste, og dermed tilhørte landmilitsen.
I modsætning til lejesoldater var landsoldater hjemmehørende i landet de kæmpede for, og derfor var de ofte mere tro og loyale mod statsmagten, end soldater der var lejede fra andre lande.

Landmilits er betegnelsen for den bondehær, som Frederik 4. oprettede i 1701 i forbindelse med Den Store Nordiske Krig.
Man ville skåne statens store udgifter til lejesoldater, der typisk blev lejet fra udlandet. I stedet fik godserne nu pligt til at stille med mandskab, landmilitsen. Hver fjerde fæstegård skulle stille med en soldat.
Landmilitsen blev ophævet efter 1730, men genindført med Stavnsbåndet igen i 1733. Pligten, der påhvilede soldaten, var bl.a. at stille op til excercits, der foregik om søndagen efter Gudstjeneste. Landmilits-tjeneste var meget forhadt.
I 1788 blev udskrivningen af soldater overtaget af staten.

Peder Olsen døde i sit 61. år og blev begravet på Lyderslev Kirkegård den 14-11-1788. Der er ingen folketællinger mellem 1787 og 1801, så man kan ikke vide, hvem der er smed i Lund efter Peder Olsen, men et kvalificeret gæt kan være sønnen Lars Pedersen.

Lars Pedersen

*28-09-1766; †26-11-1833

Smed
1788 - 1833

matr.nr. 24

 

Lars Pedersen var den ældste af smeden Peder Olsens ni børn.
Han er nok blevet lært op af sin far og har hjulpet ham i værkstedet.
Måske førte han arbejdet videre efter farens død, men han fik først fæstebrev på smedjen den 31-10-1795 - altså 7 år senere.

Den 11-05-1800 blev han gift i Skjellerup Kirke (Onsild Herred, Randers Amt) med Maren Hansdatter (*20-10-1775; †20-03-1839).

P. S. Krøyer: Smedjen i Hornbæk

I mellem 1800 og 1812 fik Maren og Lars Pedersen 8 børn, 6 drenge og 2 piger.

En af drengene, Hans Larsen født d. 8. juli 1806, udvandrede til USA og var med til at bygge mormonernes tempel i Salt Lake City.
Tre af hans brødre blev også mormoner og udvandrede til USA.
Se mere om dem her.

En af pigerne blev gift med en mand fra Skørpinge og forlod Lund.

En af brødrene blev smed som sin far og overtog smedjen. Han hed Jens Larsen.
På grund af den lange periode mellem 1801 og 1834 uden folketællinger, er det svært at vide hvor Jens Larsen lærte smedefaget, men man gætter næppe meget forkert, hvis man formoder, at han lærte håndværket af sin far, og at han hjalp faren i smedjen i Lund. Han kan selvfølgelig have haft kortere eller længere perioder hos andre smedemestre.

Jens Larsen (*05-01-1805; †27-06-1891) blev gift i Faxe Kirke d. 16. marts 1832 med enken Mette Sophie Jonasdatter (*03-07-1799; †06-02-1866). Hun var enke efter smedemester Hans Olsen, med hvem hun havde to børn: Ole Hansen født omkring 1821 og Ane Hansdatter (*12-12-1825; 04-07-1863).

Mette Sophie og Hans Olsen, der ellers havde været smedemesterpar i Orup og Hovby, boede i en periode i Lund (måske arbejdede Hans Olsen for smeden i Lund, Jens Larsens far, Lars Pedersen. I hvert fald blev datteren Ane født i Lund i 1825. Hans Olsen døde 42 år gammel d. 31. august 1831 i Hovby, Faxe Sogn.
Deres datter, Ane, blev senere gift og bosat i Lund i Lindersgårds nu nedlagte inderste-hus.

Sandsynligvis overtog Jens Larsen driften af smedjen efter brylluppet. I hvert fald fik han fæstebrev på smedjen d. 10. juli 1833  -  fire måneder før faren døde.

Jens Larsen

*05-01-1805; †27-06-1891

Smed:
ca. 1824 - ca. 1866

matr.nr. 24

Ved folketællingen 1834 var der to familier i smedjen:
1. Jens Larsen med sin kone, dennes 11-årige søn Ole, og deres fælles 1-årige datter Anne Sophie Larsen. Hvor Mette Sophies yngste barn fra første ægteskab opholdt sig, fremgår ikke.
2. Jens Larsens mor samt tre af hans brødre, alle tre i tyverne og alle tre med erhvervet matros. Og alle tre udvandrede senere (i 1850'erne) til staterne og slog sig ned i Salt Lake City.

Jens Larsens mor døde i 1839 og brødrene flyttede til København (den ene, Hans, i hvert fald).

Ved de næste folketællinger frem til 1855, havde smeden forskellige inderste-familie boende, d.v.s. familier der boede til leje. Om inderste-familien boede i samme hus som smedefamilien eller i et eventuelt selvstændugt hus på grunden, er ikke til at vide. Smedens hus var på den tid (indtil ca. 1925) et bindingsværkshus med stråtag, sandsynligvis noget lignende "Lundehuset".

Mette Sophie og Jens Larsen fik sammen fire børn.

Anne Sophie Larsen blev født d. 14. april 1833.

Marie Kirstine Larsen fødtes d. 15. maj 1835

Hans Jensen født d. 18. september 1839

Anne Margrethe Larsen blev født d. 22. marts 1844

Den ældste datter, Anne Sophie, blev 26 år gammel gift med smedesvend Peder Christiansen fra Spjellerup, men døde allerede 4 måneder senere af brystbetændelse.

Hans Jensen blev d. 5. november 1864 gift i Lyderslev Kirke med Inger Jacobsdatter fra Store Thorøje. De boede ikke i Lund.

De fire ovennævnte børns navne er skrevet af efter kirkebogen.
Pigerne har fået efternavn i overensstemmelse med forordningen af 1824, der bestemte, at børn skulle have et familienavn  -  f.eks. samme efternavn som faren havde.

Den eneste søn har fået efternavn efter gammel skik: farens fornavn efterfulgt af -søn eller -sen.

De år hvor der var folketællinger (1840, 1845, 1850 og 1860), havde Jens Larsen tilsyneladende ingen svende eller lærlinge.
Den daglejer der ved disse folketællinger boede i smedjen, kan have været ufaglært medhjælp. 
Det er sandsynligt, at Jens Larsen omkring 1865, hvor han var blevet 60 år gammel, kunne have brug for en medhjælp. Det kunne i givet fald være den 28-årige smedesvend Lars Jørgensen, der d. 20. april 1866 blev gift i Lyderslev Kirke med Jens Larsens yngste datter, Anne Margrethe.

Men inden det skete havde Jens Larsen fået en konkurrent. Der var nemlig flyttet endnu en smed til byen, og han slog sig ned i landsbyens vestligtste hus, senere kaldet "Bankesmedjen", fordi det lå oppe på banken ved vejen til Lille Torøje.

Jens Larsen
*10-08-1818; †?

Smed i Lund:
1851 - 1882

matr.nr. 31b
"Bankesmedjen"

Jens Larsens konkurrent hed også Jens Larsen. Han var imidlertid 13 år yngre end den lokalt fødte smed.

Den nye Jens Larsen flyttede til Lund fra Lille Torøje med sin familie den 7. juni 1851. Men han var født i Karise.
Hans familie bestod af konen Karen Margrethe Hansdatter der var født d. 20. december 1822 i Magleby Sogn. De blev gift i Magleby Kirke den 16. september 1843, mens Jens var smed i Strøby.
Så var der den næsten 7-årige datter Johanne Kathrine Jensen, der var født i Strøby, den 4½-årige Ane Kirstine Jensen, født i Bjælkerup, samt den 1½-årige Lars Jensen, der var født i Lille Torøje. Børnenes fødested røber familiens skiftende bopæle.

Havde familien flyttet noget rundt i de 8 år siden brylluppet, skulle den finde et stabilt opholdssted i Lund: de næste 31 år boede den i "Bankesmedjen".

I følge folketællingerne er Jens Larsens familie den første, der bor i huset. Familien bliver første gang registreret i 1855, næsten 4 år efter den er flyttet ind. Ved folketællingerne før 1855 var der ingen beboere til denne ejendom. Huset er bygget på den matrikel som rummede huset "Søvang", der havde matr.nr. 31, men efterfølgende fik nr. 31a.

Mens de boede i Lund fik Karen Margrethe og Jens Larsen yderligere 3 børn: Niels Peter Jensen *1. marts 1853, en unavngiven pige *20. januar og †17. februar 1860 samt Karen Marie Jensen *19. april 1868. Karen Marie blev konfirmeret i Lyderslev Kirke den 16. april 1882, fire måneder før Jens Larsen solgte huset pr. 8. august 1882. Han var da 64 år gammel.

Jens Larsen kunne sælge huset, fordi han i 1876 havde købt det af Vemmetofte Kloster. Han fik arvefæsteskøde den 25. februar 1876.

Karen Margrethe og Jens Larsen flyttede til Bjælkerup ved St. Heddinge. Her døde Jens Larsen den 9. juli 1890.
Det var ikke en smed der overtog huset.

Se mere om "Bankesmedjen".

Jens Larsen (fortsat)

*05-01-1805; †27-06-1891

Smed:
ca. 1824 - ca. 1866

matr.nr. 24

Vi hopper nu tilbage til "gamle Jens Larsen", som han omtales i folketælling 1860.

Ved udskiftningen der gik forud for udflytningen 1861 - 62, fik smeden, Jens Larsen, der jo var husmand i lansbyen, tildelt den jordlod der havde navnet matr.nr. 24. Den lå som den næstsidste ude ved Stevnsbo-vejen (i den røde cirkel på billedet til højre), grænsende op til "Lindersgård"s marker. Ejendommen i landsbyen havde også matr.nr. 24.
Smedefamilien beholdt jordloden ude ved Stevnsbovej til 1918, hvor den daværende ejer, Anne Margrethe Larsen, solgte jorden til Kresten Nielsen på "Lindersgård". Om smedefamilien i perioden 1861 - 1918 har dyrket jorden, må stå hen i det uvisse; man kan jo have bortforpagtet den. I forbindelse med salget fik ejendommen i landsbyen matr.nr. 24a og jorden ude på Lund Mark matr.nr. 24b.

Lars Jørgensen
*20-02-1838; †08-11-1898

Smed i Lund
1866 - 1898

Matr.nr. 24

Som nævnt ovenfor blev Jens Larsens yngste datter, Anne Margrethe Larsen, den 20. april 1866 gift i Lyderslev Kirke med den 28-årige smedesvend Lars Jørgensen. 

Lars Jørgensen blev født i Beldringe Sogn (Bårse Herred, Præstø Amt) af husmand Jørgen Bendixensen, der ved brylluppet var flyttet til Snesere Sogn.
Den 1. oktober 1860 kom han 22 år gammel til smeden i Lyderslev fra Lille Torøje.
Om Lars Jørgensen også før brylluppet var svend i Lund Smedje, kan man ikke se i kirkebogen.

Lars Jørgensen havde deltaget i krigen 1864 som menig om bord på fregatten Niels Juel. Da han i 1875 søgte om erindringsmedaljen, oplyste han, at han kom ombord på fregatten d. 9. marts 1864 og afsluttede sin tjeneste d. 4. oktober 1864. Det betyder, at han har været med ved slaget ved Helgoland d. 9. maj 1864. (Opslag 22 i ansøgninger fra St. Heddinge). Han oplyser tillige at han ikke blev såret, taget til fange eller lå på lazerat efter krigen, og at han var medlem nr. 1746 af De danske Vaabenbrødres Selskabs St. Heddinge Afdeling. Han fandtes berettiget til at modtage medaljen.

Christian MølstedOmbord på frigatten "Niels Juel" under slaget ved Helgoland 9. maj 1864, 1897-1898, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Efter brylluppet overtog Lars Jørgensen fæstet af smedjen, og Jens Larsen blev aftægtsmand. Han havde mistet sin kone i begyndelsen af året. Mette Sophie døde den 6. februar 1866.

Mellem 1867 og 1889 fik Anne Margrethe og Lars Jørgensen 8 børn, 5 drenge og 3 piger. To af drengene - begge ved navn Niels Peter - døde unge; den ene efter 2 måneder, den anden 5½ år gammel.

Mellem 1870 og 1880 flyttede Jens Larsen til Havnelev Hospital, som mere var et alderdomshjem end et egentligt hospital.

Den 12. september 1882 købte Lars Jørgensen ejendommen matr.nr. 24, der jo bestod dels af smedjen i landsbyen og dels af jordlodden ved Stevnsbovej. Han købte af den hidtidige ejer: Vemmetofte Kloster.

Ved folketællingen 1890 boede den ældste søn, Jens Peder Jørgensen, og den tredie ældste søn, Hans Larsen Jørgensen, hjemme. Den ældste var smedesvend og den yngre smedelærling.

Under et besøg hjemme hos datteren og svigersønnen i 1891 døde Jens Larsen den 27. juni. Præsten skrev i kirkebogen: "86 år, enkemand af Havnelev Hospital, Koldbrand. Død under et ophold hos datteren og svigersønnen smed Lars Jørgensen i Lund. Ikke anmeldt her. Alderdom."

Lars Jørgensen døde den 8. november 1898, 60 år gammel.

Jens Peder Jørgensen
*10-02-1867; †29-01-1956

Smed i Lund
ca. 1886 - 1929

Matr.nr. 24
fra 1918 matr.nr. 24a

Da faren døde videreførte den ældste søn, Jens Peder Jørgensen, smedjen. Han havde sandsynligvis arbejdet der sammen med faren siden han blev udlært.

Over for smedjen lå et aftægtshus eller inderste-hus som oprindeligt hørte sammen med "Bækkelund", men som ved den nye matrikel i 1844 fik nr. 28. Der boede et ældre ægtepar, Margrethe og Niels Christoffersen, hvis svigersøn, bagermester Lars Hansen i Lyderslev, havde købt huset i 1889. Niels Christoffersen døde i 1890, og efter nogle år kunne enken ikke længere bo der alene. Hun flyttede til en datter i Arnøje.

"Smedens Annas Hus"
Matr.nr. 28

Huset var - som det var almindeligt på det tidspunkt - et bindingsværkhus med stråtag, der havde stået sålænge nogen dengang levende kunne huske.
Det købte Jens Peder Jørgensen af bagermesteren i foråret 1899, rev det ned og byggede et grundmuret kridtstenshus med fast tag.

Jens Peder Jørgensen giftede sig i Hellig Kors Kirken, København, med Birthe Eline Christensen, der var født den 14. maj 1877 i Baggesensgade 21, København NV, af fabriksarbejder Anders Madsen Christensen og hustru Ane Marie Nielsen. Brylluppet fandt sted den 10. septemver 1899 og efterfølgende flyttede de nygifte ind i det nye hus over for smedjen.

I beboelseshuset der hørte til matr.nr. 24a, forsatte Jens Peders mor at bo. Ved enkelte folketællinger sammen med en af døtrene, men ellers alene.
Det var Jens Peders mor, Anne Margrethe Larsen, der i januar 1918 solgte matr.nr. 24b til Kresten Nielsen på "Lindersgård".
Et halvt år efter døde hun, 74 år gammel.

Jens Peder Jørgensen købte smedjen af sine søskende og fik den 18. februar 1919 skøde på matr.nr. 24a.
Han og familien blev boende i det nye hus overfor.

Smedeværkstedet
Matr.nr. 24a

Birte og Jens Peder fik tre døtre. Den ældste, Laura, der blev født den 2. juli 1900, havde det vi i dag kalder "psykiske vanskeligheder". Hun var med mellemrum indlagt på det psykiatriske hospital Oringe ved Vordingborg. Som Jens Søgaard fortæller til Christian Nissen: "Laura lavede ikke rigtig noget. Hun var ikke rigtig rask. Hun sagde selv til, når hun ville ned til Oringe2"
Laura boede hele livet sammen med sin yngste søster og sine forældre i matr.nr. 28.

Den yngste datter, Marie fra 5. maj 1906, boede som nævnt ovenfor også hjemme hele sit liv. Hun arbejdede som kogekone i Lund og omegn.

Den mellemste datter, Anna Margrete Jørgensen født den 3. juni 1903, blev gift med en af farens svende.

Lars Peder Jørgensen havde en svend og en lærling ved folketællingerne 1901, 1906 og 1911.
Ved FT 1916, 1921 og 1925 havde han kun en svend. Det er den samme svend, der bor hos smeden i både 1921 og 1925, nemlig Christian Aksel Christiansen, født den 9. marts 1898 i Havnelev. Og det er den samme svend, som den 28. oktober 1928 bliver gift i Lyderslev Kirke med Lars Peder Jørgensens midterste datter, Anna.

Efter Lars Peders mors død i 1918, stod beboelseshuset ved smedjen tomt. Det var et gammelt bindingsværkshus med stråtag, som havde stået der i umindelige tider. Der var ingen der boede i det ved folketællingerne i 1921 og 1925. Sandsynligvis er det blevet revet ned og erstattet af det nuværende kridtstenshus med fast tag på et tidspunkt mellem 1920 og 1930 - nok tættere på 1930 end 1920. Det er i hvert fald sikkert, at ved folketællingen i 1930 bor Anna og Aksel i matr.nr. 24a. Og Aksel Christiansen betegnes som "smedemester".

Aksel Christiansen
*09-03-1898; †17-02-1959

Smed i Lund
ca. 1920 - 1959

Matr.nr. 24a

Aksel Christiansen kom til Lund omkring 1920 som smedesvend. Han boede sammen med smedemesterens familie i matr.nr. 28 over for smedjen. Han fandt sammen med smedens mellemste datter, Anna, de blev gift i 1928 og flyttede ind i det nybyggede hus ved siden af smedjen.
Året efter den 17. januar 1929 fik Aksel Christiansen skøde på smedjen, matr.nr. 24a.

Anna og Aksel fik en datter, kaldet Grethe, men døbt Ellen Margrethe Christiansen. Hun blev født den 25. april 1930.

Jens Søgaard2 fortæller om smedjen: "Smedjen var i funktion op i 50’erne, hvor der stadig kom heste for at blive skoede. Smeden, der hed Aksel, havde gang i essen, skoene blev hamret i pasform og dyppet i en spand koldt vand. Så ud og måle på hesten, og når den passede blev den sømmet på af Aksel, der holdt hestens ben mellem sine knæ.

I smedjen kom alle folk fra Lund, fiskere og bønder. Det var et samlingssted, når der skulle diskuteres politik og verdens begivenheder. Sommetider gik diskussionerne meget højt. Når det blev lidt for meget gik Aksel Smed med et smil på læben ind og bankede gloende jern på ambolten."

Aksel Christiansen døde den 17. februar 1959. Hans enke blev boende nogle år i smedjen, men flyttede til sidst over gaden til sin mor og sine to søstre.

Aksel Christiansen blev den sidste aktive smed i Lund Smedje.

Se mere om matr.nr. 24a.

Anna og Aksels datter, Grethe, var uddannet pædagog. Hun vikarierede i en periode i Lund Skole.

Hun blev gift med fisker i Lund, Karl Frederiksen, og fik to drenge.
Familien boede i en periode i matr.nr. 28, men byggede efterfølgende et nyt hus på matr.nr. 3h.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk