Ejerlavet Lund By

Ellen Nielsdatters familie
11a Lundegård

Ellen Nielsdatter (*27-04-1823; †17-03-1903) var datter af gårdmand  Niels Jensen (*ca. 1785) og hustru Karen Jensdatter (*ca. 1792) i Hellested. I 1844 kom hun til Lyderslev Sogn og året efter (06-08-1845) gift med sønnen på ”Lundegård”, Mads Olsen (*11-05-1818; †10-08-1896), der overtog fæstet på ”Lundegård” samme år.

Se Ellen Nielsdatter og Mads Olsens familie på Mads Olsens side.

Ved FT 1870 har Ellen og Mads en tjenestepige, Maren Hansen (*21-09-1847; †23-06-1923), som optræder i hver folketælling frem til og med 1921. I 1880, 1890 og 1901 er hendes stilling i familien ”plejebarn”, selvom man må synes at ”-barn” er noget usædvanligt for en kvinde på henholdsvis 32, 42 og 53 år. Ved FT 1906 er hun ”gårdejerske” og har altså arvet ”Lundegård”.

Det var dog først Ellen Nielsdatter der overtog ”Lundegård” efter mandens død i 1896.

Ellen Nielsdatter udstykkede i 1902 3 parceller af gården til husmandsbrug. Det drejede sig om matr.nr. 11b (der oprindeligt hørte sammen med matr.nr. 12c), 11c og 11d. Udstykningen sker i henhold til lov nr. 39 af 24-03-1899 om tilvejebringelse af jordlodder for landarbejdere.
I 1905 frasolgte Ellen Nielsdatter matr.nr. 11e i henhold til samme lovgivning.

Da Ellen Nielsdatter døde i 1903, arvede Maren Hansen gården.

 

Ellen Nielsdatter 1896 (udsnit af foto fra "Lundegård", se Mads Olsens side)

Ved FT 1901 havde "Lundegård"

1 plejebarn:
Maren Hansen, 53 år (overtog "Lundegård" i 1903)
3 tjenestefolk:
Ane Marie Thomsen, *15-03-1865 i Gevnø (tjente også på "Lundegård" i 1890, sidste gang i Lund)
Jens Larsen, *18-07-1872 i Lyderslev Sogn (eneste gang i Lund)
Peder Pedersen, *18-11-1885 i Lyderslev Sogn (eneste gang i Lund)

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk