Ejerlavet Lund By
FT 1834
Denne FT blev foretaget d. 18-02-1834
Den håndskrevne folketælling fra 1834 fylder 25 sider - inklusiv den maskinskrevne forside med indholdsfortegnelsen: Lyderslev Sogn s. 85 - 108.
Overskriften i det fortrykte skema lyder:
Optegnelse
paa Folketallet m.v., i Lyderslev Sogn under Stevns Herred (eller Birk)
i Præstø Amt, den 18de Februar 1834.
(de understregne ord er skrevet med håndskrift)
side 85 - 91 indeholder personer i Lyderslev Bye
side 92 - 96 Gevnø Bye
side 96 - 97 Morreskov og Fælledskov
side 97 - 98 Lejerstofte Bye
side 98 - 99 Højstrup
side 100 er tom
side 101 - 107 Lund Bye
side 108 er tom
Det fortrykte skema har 5 kolonner som listeføreren skal udfylde for hver person:
| Byernes eller Stedernes Navne med Anførsel af Gaarde, Huse, o.s.v. | Samtlige Personers Navne i hver Gaard, hvert Huus, o.s.v. | Enhver Persons Alder, det løbende Alders Aar iberegnet | Gift, ugift, Enkemand eller Enke | Personens Titel, Embede, Forretning, Haandværk, Næringsvei, Stilling i Familien eller hvad de lever af. |
FT 1834 er for Lyderslev Sogn ført af to personer. Lyderslev Bye, Gevnø Bye, Morreskov, Fælledskov, Lejerstofte Bye og Højstrup er ført af A. Astrup, kirkesanger og skolelærer (i Lyderslev) der har underskrevet på side 99 efter Højstrup.
Lund Bye er ført af skolelærer Lars Olsen som var kommet til Lund Skole i 1818. Han skulle få næsten 50 år i skolehuset (han døde i 1867) og førte folketællingerne fra 1834 til 1860 - i alt 6 folketællinger.
Når han skulle rundt og skrive folk ind i listen, fulgte han de 5 første gange stort set samme rute: Han begyndte med at skrive sin egen familie ind, gik derefter op til den nordøstligste gård, "Møllehøjgård", og tog gårdene med indsiddere ned langs den østlige side af landsbygaden til "Ravnshøj", gik over på den vestlige side af gaden og tog gårdene med indsiddere samt husmændene nordpå til "Bækkelund" og sluttede af med markhusene. I 1860 vendte han rundt på turen: Først sin egen familie, dernæst "Ravnshøj" og hele den østlige side af gaden til smedjen, over på vestsiden til "Bækkelund" og ned til "Ellemosegård" samt markhusene til sidst.
Lars Olsen underskriver sig på side 107 efter at have talt sammen: 235 personer i Lund Bye.
De 235 personer fordeler sig på 50 familier.
Familierne
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 15 | Gårdmand - heraf 2 gårdmandsenker |
| 1 | Inderste og aftægtslem |
| 4 | Inderste og almisselem |
| 1 | Inderste og bådfører |
| 9 | Inderste og daglejer |
| 1 | Inderste og forsørges af sin søn |
| 1 | Inderste og hjulmand |
| 1 | Inderste og sadelmager |
| 2 | Inderste og skrædder |
| 1 | Inderste og smed |
| 36 | familier i alt med tilknytning til gårdene |
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 3 | Husmand |
| 1 | Husmandsenke |
| 1 | Husmand og smed |
| 1 | Husmand og væver |
| 1 | Inderste og aftægtslem |
| 1 | Inderste og almisselem |
| 1 | Inderste og daglejer |
| 1 | Inderste og skomager |
| 10 | familier i alt med tilknytning til husmændene |
| Antal familier | Mandens erhverv |
| 2 | Husmand |
| 1 | Inderste og almisselem |
| 3 | familier i alt med tilknytning til markhusene |
Dertil kommer familien i skolen - i alt 50 familier.
15 familier var bosiddende på en gård. På 2 gårde ("Ellemosegård" og "Spangsbæk") boede en gift søn på gården med sin familie sammen med forældrene. Sønnens familie blev ikke talt som en selvstændig familie.
Gårdfæsteren benævnes i 5. kolonne: "Gårdmand". Gårdfæsterens kone er "hans Kone" - den samme betegnelse har alle gifte kvinder. Der angives ikke erhverv ud for gifte kvinder.
26 familier var inderster. 21 familier var inderster på en gård, 4 familier på et husmandssted i landsbyen og 1 familie i "Lundeledhus".
2 gårde havde hver 3 inderstefamilier, 5 gårde havde hver 2, 5 gårde hver 1 og 3 gårde havde ingen inderstefamilie.
Manden i inderstefamilien benævnes "inderste og (erhverv)" i kolonnen "Personernes stilling, ..". De 26 indersters erhverv angives som:
2 aftægtslem
6 almisselem
1 bådfører
10 daglejere
1 forsørges af søn
1 hjulmand
1 sadelmager
2 skrædder
1 skomager
1 smed
8 familier var (fæste)husmænd - 2 af dem i et markhus. 3 af de 6 husmænd benævnes blot husmand, en er husmandsenke og de sidste 2 omtales tillige med et erhverv: smed og væver.
1 familie boede i skolen.
I Lund Bye var følgende erhverv repræsenteret i 1834:
| 6 | Aftægtslem (hvoraf 2 forsørges af søn, 1 lever af legat) |
| 6 | Almisselem |
| 1 | Bådfører |
| 10 | Daglejer |
| 13 | Gårdmand |
| 2 | Gårdbestyrer |
| 1 | Hjulmand |
| 8 | Husmand(-senke) |
| 9 | Karl |
| 4 | (Land)soldat som også er tjenestefolk |
| 1 | Lærer - skoleholder |
| 4 | Lærling (smed, væve (2), sy) |
| 4 | Matros |
| 1 | Skomager |
| 2 | Skrædder |
| 2 | Smed |
| 1 | Snedker |
| 8 | Tjenestedreng |
| 32 | Tjenestefolk - (9 karle + 8 tjenestedrenge + 11 tjenestepiger + 4 soldater) |
| 11 | Tjenestepige |
| 3 | Væver (heraf 2 svende) |
1 22-årig kvinde der beskrives som "døvstum og almisselem", er i pleje.
6 personer var mellem 70 og 90 år i 1834.
1 79-årig mand var gårdmand
3 enker var inderster og almisselemmer
2 enker var på aftægt
66 af de 235 personer var børn under 15 år (ca. 28 %).
29 børn var under skolealderen
37 børn var i skolealderen (7 - 14 år) - heraf var ingen tjenestefolk.
Landsbyens bygninger
Grundlæggende de samme bygninger som ved FT 1787 (hvor der var 35 beboelseshuse (15 gårde og 20 huse) og FT 1801, hvor der var 37 beboelseshuse (15 gårde og 22 huse)).
Ved FT 1834 er "Lundegård" og "Pilebæk" uden inderster (og deres inderstehuse står nok tomme eller beboes af nogle af gårdens tjenestefolk).
Til gengæld har "Haugård" for første gang inderster.
Tillige er der kommet et hyt hus i landsbyen, nemlig "Søvang" matr.nr. 31(a). Familien står i listen efter indersten på "Bækkelund" som et selvstændigt hus (kaldet "Byens Hus"). Familienfaderen er væver og har 2 væversvende og en lærling (hans stedsøn).
Resultatet er samme antal beboelseshuse som i 1801.
Ved FT 1834 var der altså (sandsynligvis)
15 gårde
13 inderste-huse
6 fæste huse - heraf 1 smedje - beliggende i landsbyen
1 skole
2 markhuse
37 beboede huse
