"Gården har været i slægten i mange, mange år, og var hver sommer samlingssted for slægten Søgaard ved en familiesammenkomst.

I midten af 1800-tallet arvedes fæsteretten til gården af den forældreløse Johanne Jensdatter, der skulle finde sig en mand for at bevare fæstet. Niels Jensen (1811-1874) blev blandt mange friere valgt, fordi han kunne læse og skrive. Han var en af drivkræfterne ved udskiftningen (1861) og han købte gården fri i 1874.

Det var her ”Slaget i Lund” (se omtalen under Lundehuset nr. 39) gav anledningen til udskiftningen.

Niels og Johannes søn, Jens Nielsen (1849-1924), var en af foregangsmændene på egnen både i andelsbevægelsens fremkomst og ved etablering af friskolen (se nr. 47), forsamlingshus og højskolen i Boestofte.

Jens Nielsens søn var Ejner Søgaard (1892-1965), som var gift med Marie, forældre til Thorkild Søgaard, Jens, Andreas, Karen (Søster), Johannes og Jørgen. Ejner og Marie forpagtede Søgård i 1918 og overtog gården i 1922. Ejner havde mange tillidshverv på egnen. Han var strandfoged og branddirektør i Østifternes Brandforsikring. Han var i bestyrelsen for Stevns Andels Foderstofforening og medlem af Præstø Amts Aalegaardsnævn og mange flere poster. Jeg kan huske, når han modtog Antvorskovfamilien ovre ved ”Den Gamle Skole” (se nr. 50) med hvid jakke, urkæde om den vesteklædte trinde mave og stråhat. Han kunne med sin status og fremtræden med fuld ret sige det ”Velkommen til Lund”, som han altid fremførte, når han hilste på familien.

Søgård havde den gang ”fuld besætning” med køer, grise, heste, høns og ænder. Der var pige i køkkenet til at hjælpe Marie. Thorkild var fodermester, og der var desuden en karl og ofte også yderligere en dreng eller ”ungkarl”. Når alle samledes om sommeren til frokost i havehuset med det runde bord (der havde en drejeskive i midten til brød, smør og pålæg), var der ofte med sommergæster og det ”løse” i form af drengene fra Den gl. Skole en 10-15 om bordet.

Det var dengang, der var ”liv på landet”. Der skulle mange hænder til at drive en gård. Malkemaskiner blev vist først indført lige efter krigen. Søgård fik sin første traktor i 50’erne. En stor rød Hanomak (ikke den lille grå Ferguson, som ellers var den første traktor på mange gårde). Men heste blev stadig brugt både til at slå grøntfoder og til at trække selvbinderen ved høsten. Når kornet skulle køres ind (enten til opstakning i laden eller direkte til tærskning) måtte der ekstra hænder til. Ofte hjalp vi fra Den gl. Skole til med opstangningen af negene. Peter Frederik (se nr. 44) var også fast hjælper under høsten.

Selve tærskningen foregik i laden, hvor tærskeværket stod ”på tværs”, så halmballerne kunne skubbes op ad en sliske direkte op på loftet af hestestalden lige overfor. Det var inden om- bygningen i 1956, hvor både kostald (der lå parallelt med laden) og hestestalden (vinkelret derpå, parallelt med den nuværende kostald) blev revet ned. Der hvor stalden nu er, lå et møddinghus. Tærskningen krævede et betydeligt mandskab: En til at stange negene op. En til at skære båndet over og lægge negene ind i tærskeværket. En til at holde øje med kornsækkene (det var som regel Ejner selv), og en til at tage halmballerne fra oppe på loftet.

I gården var der hundehus med et par jagthunde ved udhuset lige uden for køkkenindgangen. Det var også her, der var et ”das” med noget for os byboere så sjældent som et flerhullersbrædt, så man ikke behøvede at sidde i ensomhed under forrettelsen af nødtørften.

For Søgård betød udviklingen det samme som for alle andre danske bøndergårde. Selvbinderen, indkørsel af kornet og tærskningen blev erstattet af mejetærskeren, som gjorde at høsten kunne klares i en enkelt arbejdsgang med kun et par mand til betjening. Og sådan gik det med mange arbejdsprocesser.

Da Thorkild i 1965 overtog gården, blev den stort set drevet af ham alene. Thorkild blev født i 1918 og døbt den dag, familien Nissen første gang kom til Lund. Han voksede op på Søgård, hvor han tjente som karl til 1938, kun afbrudt af et ophold på Askov Sløjdskole i vinteren 1935-36. I 1938-40 havde han plads på en gård i Haarby ved Skanderborg. Han var på Rødding Højskole i vinteren 1940-41 og arbejde så i nogle år dels på Søgård dels på gårde i Slagelse og St.Heddinge. I vinteren 1945-46 var han på Thune Landbrugsskole og derefter uden afbrydelse på Søgård, som han altså overtog i 1965. Han fortalte mig ikke uden en vis opdæmmet harme eller måske snarere sorg om, hvor svært det havde været for ham af Ejner at ”få fri” til at være væk fra Søgård. Han havde næsten aldrig ferie, bortset fra elevmøder. Det hjalp så lidt at de mange skoler gav rigtig mange elevmøder. Thorkild var i bestyrelsen for Lund Vandværk og for St.Heddinge Sangkor (hvor han var 1. bas) samt for Lund Forsamlingshus. Og så var han revisor for Valgmenigheden.

Nogle år inden Thorkilds død flyttede han til Landro (nr. 8) og solgte gården til Jens Søgaard, søn af Jørgen Søgård, og Heidi."