Ejerlavet Lund By

Lars Nielsens familie
16a Lindersgård

Lars Nielsen (*19-05-1839; †03-04-1888) var søn af gårdmand på ”Lindersgård”, Niels Larsen og Ellen Larsdatter.
Han blev døbt med familienavnet ”Larsen”, men brugte åbenbart selv ”Nielsen” i overensstemmelse med gammel tradition, om at man fik farens fornavn +sen som tilnavn.

Da faren døde drev han gården sammen med moren, der ejede den frem til sin død i 1883. Derefter blev den delt op mellem arvingerne, og Lars Nielsen overtog den største part, kaldet ”Lindersgård” - benævnt 16a på kortet forneden.

Lars Nielsen blev aldrig gift, og ved sin død 5 år senere solgte hans arvinger (hans søskende) ”Lindersgård” til en søn fra ”Søgård”, Kresten Hansen Nielsen.

I kirkebogen står at Lars Nielsen døde af apopleksi.

 

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk