Gå til toppen af siden
Ejerlavet Lund By ligger i Stevns Kommune i Region Sjælland.
Før 1970 ville man sige at Ejerlavet Lund By lå i Lyderslev Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt.
På disse sider vil man - bl.a. med udgangspunkt i matrikelnumrene - kunne finde de mennesker, der ifølge folketællingerne (FT) og kirkebøgerne (KB) har boet i Ejerlavet Lund By. I hvert fald når projektet er færdigt, men færdigt bliver det næppe nogensinde. Det er i sandhed et evighedsprojekt at ville tegne et fuldstændigt billede af en landsby og dens mennesker.
Siden er lavet med stærk inspiration fra Christian Nissens ”50 huse i Lund”.
Jeg har også kigget en del i Kirkeskovs Forlags ”Østsjælland” bind 1 og 2 fra 1968.
Se mere om kilderne i hovedmenuen ovenfor.
Hjemmesiden er opbygget af Ole René Madsen, som har overdraget den til Stevns Lokalhistoriske Arkiv d. 20/8-2021
Vi er meget interesseret i at modtage nye oplysninger om Lund og de mennesker der bor eller har boet der. Også meget gerne fotos - hvis de må offentliggøres.
Vi modtager også meget gerne ændringer og kommentarer.
Brug lokalarkivets mailadresse.
Venlig hilsen
Stevns Lokalhiostoriske Arkiv
Egestræde 14, 4660 Store Heddinge