Fra "Slægten fra Søgaard"

Af "Slægten fra Søgaard"¹⁴ citeres:

Ane 2 Niels Jensen

er f¢dt den 25. december 1811 i Lejrstofte, Lyderslev sogn, og han d¢de den 25. maj 1874 paa S¢gaard i Lund, Lyderslev sogn .

Han blev hjemmed¢bt den 27. december 1811 og fremstillet i kirken den 9. februar 1812; gaardmand Hans Nielsens hustru fra Hellested bar ham til daaben, og faddere var gaardmændene Hans Nielsen og Peder Nielsen fra Hellested samt gaardmand Christoffer Jacobsen fra Fr¢slev.

Niels Jensen blev gift den 24. august 1844 med

Ane 3 Johanne Jensdatter

Det maa anses for givet, at parret er blevet gift i Lyderslev, men dette sogns kirkebog indeholder intet herom, ligesom kirkebogen for Vemmetofte forgæves er pr¢vet. (Vielsen er indført i KB Lyderslev 1838 - 1875 ops. 162)

Johanne Jensdatter er f¢dt den 27. april 1824 paa S¢gaard i Lund , og hun d¢de den 24 . juli 1904 samme sted.

Hun blev d¢bt den 6. juni 1824; Poul Pedersens ("Espemosegård") hustru Anne Jacobsdatter bar hende til daaben, og faddere var Poul Pedersen, Christen Nielsen ("Højgård") og Hans Jensen ("Haugård").

Af Johanne Jensdatters skudsmaalsbog, som endnu opbevares i familien, fremgaar det, at hun blev vacineret den 5. juli 1825 af doktor Roos og konfirmeret i Lyderslev Kirke 1. S¢ndag efter Paaske 1838 "med god kristendoms kundskab, og deltog i Den Hellige Nadver i samme kirke den f¢lgende s¢ndag. Hendes opf¢rsel sædelig".

Niels Jensen var før giftermaalet kusk hos en købmand i K¢ge. Hvornaar det blev besluttet, at han skulle giftes med Johanne Jensdatter og overtage fæstet paa hendes f¢degaard, vides ikke sikkert, men beslutningen er antagelig taget kort efter hendes far, Jens Pedersens d¢d i april 1844. 6 uger senere døde ogsaa hendes mor, og allerede den 16. august 1844 nævnes Niels Jensen nu som gaardmand paa Søgaard, idet han denne dag paa en auktion i Lund som højstbydende erhvervede en del besætning, indbo og redskaber for et bel¢b paa ialt ikke mindre end 463 rdr. Vi ved det ikke, men maa anse det for sandsynligt, at der har været tale om en auktion paa S¢gaard, afholdt af hensyn til Johanne Jensdatters mindreaarige bror Christens arvepart efter de afd¢de forældre, men desværre har det ikke været muligt at finde noget skifte efter dem. Der er saaledes antagelig tale om, at Niels Jensen har valgt at hjembyde en væsentlig part af det l¢s¢re og den besætning, som i forvejen h¢rte til gaarden. Af dyr k¢bte han to sortbrogede k¢er til 37 rdr. 1 mk. , en sortbroget og en blakket ko til 31 rdr. 3 mk., en rødbroget kvie og en aarskalv, 21 rdr. 5 mk., en rød ko, 26 rdr. , et f¢l, 22 rdr., en mælkekalv, 2 rdr. 3 mk., tolv faar og en vædder, 22 rdr. 4 mk., seks lam, 8 rdr. 2 mk. , en gris, 9 rdr. 1 mk., tre gæs med gæslinger og en gase, 6 rdr., fire ænder, 2 rdr., og ti h¢ns, 1 rd. 4 mk.

Af effekter i gaarden, som han erhvervede, kan nævnes en plov, 2 rdr. 1 mk. , en svingharve, 3 rdr., tre fag vognskur, 8 rdr., fire standfjerdinger, en huggeblok, en sadel, en buløkse, tre forskellige tønder, to spader, tre høtyve, to stænger jern, en hakkelseskiste, en kornrensemaskine, et sæt slibetøj, fire stiger, en baandkniv, en skærebænk, tre par hestedækkener samt en del tønder, baljer og kar.

Endelig nævnes af erhvervet indbo bl.a. tre bilæggerkakkelovne til henholdsvis 10, 8 og 5 rdr. , to sengesteder med omhæng, sat til ialt 6 rdr., et klædeskab til 8 rdr., to kobberkedler til henholdsvis 15 og 4 rdr., to gaasebænke, to almindelige bænke, et par mindre borde, et større egetræsbord til 3 rdr. , et rødmalet bard, et hængeskab, et blaamalet skab til 4 rdr., en slagbænk, et ottedages stueur til 7 rdr. og otte skillerier samt en del køkkentøj, heriblandt treogtyve tallerkner, tyve sibøtter, et kobberfyrfad, et ostekar, en kerne og en grynbøtte.

Som nævnt blev Niels Jensen og Johanne Jensdatter gift 8 dage efter auktionen, og den 27. september 1844 mødte paa S¢gaard 2 af herredstinget udpegede synsmænd, sognefogderne Jens Madsen fra Holtug og Mads Nielsen fra Klippinge, for at foretage syn over gaardens bygninger og besætning, inden endeligt fæstebrev kunne udstedes til Niels Jensen. Tilstede ved synsforretningen var i øvrigt endvidere fuldmægtig Hincheldey fra Vemmetofte Kloster, og resultatet af synsforretningen lyder saaledes:

Synsforretning

"1. Stuelængden bestaar af 9 Fag og 2 Fag Halvtagshuus, de 9 Fag bygget af Egeunder og Fyrreovertømmer, de 2 Fag af forskjelligt Under og Overtømmer, klinede Vægge og Straatag, rygget med Kragetræe, indrettet fra nordre Ende, 2 Fag til Kjøkken med 1 Fag Vinduer, 1 Heel og 2 Halvdørre,

1 Fag til Skorsteen og bagerovn med Skuur, med 4 Halvdørre, 3 Fag til Stue, med 3 Fag Winduer og 1 Heeldør og 3 Fag til Stue med 4 Fag Winduer og 1 Dør - de 2 Fag Halvtagshuuse er indrettet til ølkammer med 1 Dør, bræddeloft over samtlige Fag, bræddegavl i s¢ndre Ende. Længden i god Stand.

2. Den sønden Længde bestaar af 11 Fag af Egeunder og forskjelligt Overt¢mrner, klinede Vægge og Straatag, rygget med Kragetræer, indrettet fra østre Ende med 3 Fag til Stue, med 3 Fag Vinduer og 2 Heeldørre, 2 Fag til Huggehuus med 1 Heeldør 4 Fag til Lade med 2 Halvdørre, 2 Fag til Loe med .... 1 Port, 2 Halvdørre og 1 Lem - bræddeloft over 3 Fag. Sammenbygget med øster og vester længder. Længden gammel, dog for Tiden i brugbar Stand.

3. vester længde bestaar af 12 Fag, bygget af forskjelligt, samme Under som Overt¢mmer, klinede Vægge og Straatag, rygget med Kragetræer indrettet fra s¢ndre Ende - 3 Fag til Lade med 1 Dør, 3 Fag til Portrum med Port og Lade , 2 Fag til Stald med Krybber, Hække og Spiltouge og 2 Halvdøre og 1 Heeldør, 2 Fag til Foderloe med 2 Halvdøre, 2 Fag til Stald med Krybber, Hække og Spiltouge, 2 halve og en Heeldør. Dukked Gavl i søndre Ende og sammenbygget med nordre Længde - Længden er gammel, men i brugbar Stand.

4. Den nordre Længde bestaar af 15 Fag, bygget af Egeunder og forskjelligt Overt¢mmer, klinede Vægge og Straatag, bygget med Kragetræer, indrettet fra vestre Ende: 3 Fag til Loe med Luge og 2 Halvporte, 5 Fag til Lade, 2 Fag til Brændehus med Heeldør, 1 Fag til Karlekammer med et Vindue og 1 Heeldør, og 2 Fag til Portrum med Port og Laage. - Dukked Gavl i vestre Ende og sammenbygget med Stuelængden. - Længden gammel, men dog i brugbar Stand.

Dernæst blev synet og vurderet Gaardens Besætning og Inventarium saaledes: 1 sort Hoppe, 9 aar, 20 Rdr., 1 brun do. , 18 aar, 20 Rdr. , 1 Do Hest, 17 aar, 20 Rdr., en sort Plag, 2 aar, 40 Rdr. , 1 brun Hest, 7 aar, 40 Rdr., 1 Do. Do. 8 aar, 35 Rdr., 1 Jernbeslagen Vogn med Ladning, 40 Rdr. 1 Do. med Do, 25 Rdr ., 1 Do . med Fjelle , 15 Rdr ., 1 Plov med Behør, 12 Rdr ., 2 Jernharver, 8 Rdr., 1 Tromle, 4 Rdr ., 2 Skovslder, 4 Rdr ., 2 par Høsthauger, 3 Rdr., 1 Reiseseletøj, 12 Rdr., 4 Plovseler, 4 Rdr. , Til samrnen : 302 Rdr.

Hvilken bestning og Inventarium vi ansee for at være tilstrækkelig til Gaardens Drivt.

Fæsteren erklærede endvidere at have modtaget det forn¢dne Føde- og sædekorn ved Gaardens Tiltrædelse ."

2 maaneder senere , nemlig den 30 . novernber 1844, ses udstedt endeligt fæstebrev til Niels Jensen paa gaarden S¢gaard, hvilket fæstebrev har følgende ordlyd:

Fæstebrev

"Ide Sophie von Leth , Priorinde, og Adam Wilhelm , Greve af Moltke, til Grevskabet Bregentved, Geheime, Stats- og Finansminister , f¢rste Medlem af Directionen for Statsgjælden og den syndrende Fond, Ridder af Elephanten, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, og Frederik Christian Julius, Greve af Knuth, Kammerherre, Stiftamtmand over Sjællands Stift og Amtsraad over Kj¢benhavns Amt, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, Curatorer for det af hendes kongelige Høihed, høisalig Prinsesse Sophie Hedevig stiftede Vemmetofte adelige Frøkenkloster, gjøre vitterligt at vi paa egne og Meddonatiores Vegne have stædt og fæst, ligesom vi hermed stæder og fæster til Niels Jensen af Lyderslev, den Gaard Landmatricul Nr. 7, som Jens Pedersens Enke sidst havde i fæste, men nu er fradød og hvis Datter han ægter, hvilken Gaard bemelte Niels Jensen for sin Livstid og hans kone, saalænge hun efter hans død forbliver i Enkestand , maa bruge og i fæste beholde, naar følgende Vilkaar opfyldes, til hvilket han ved Reversal af dette Fæstebrev forbinder sig og saa Kone

Af Gaardens og dens Hartkorn, efter den gamle Matricul, svarer alle kongelige og offentlige Skatter og Afgifter, Ægter og Arbeider der til Kongens og Landets Tjeneste ere eller herefter vorde paabudne , saavel af det gamle som af det nye Matriculshartkorn, Intet i nogen Maade undtaget, være sig i penge eller in natura, Tiender eller Tiendeafgifter, efter der om værende eller bestemrnende Accorder , og alle vedkomrnendes Rettigheder. Alt til anordnede Tider, uden Restance.
Det Stykke Hovedgaardsjord, Bogetvænget kaldet, hvori Gaarden tidligere har haft Andel, ligesom ogsaa den derved liggende Skov, reserveres Klosteret og bliver Fæsteren aldeles uvedkomrnende.
For Tiendevederlaget forbeholder Klosteret sig for summa 2 Rdr^s. Pantningsret som for kongelige Skatter, efter Forordningen af 9 Marts 1838, Paragraf 3.

2 .

I aarlig Landgilde leverer Fæsteren hvert Aars Mortensdag, paa det Sted og den dag, der for ham bestemrnes, Penge 3 Rdr. S¢lv, Hvede 2 Tdr., Byg 4 Tdr . og Havre 2 Tdr. samt Smaaredsel 1 Lam 1 Gaas, 1 par Høns og 1 Snes æg, eller og betale samme om Klosteret det forlanger, Kornvarerne efter Aarets Kapitelstakst, med Undtagelse af Hveden som dersom den forlanges betalt med Penge, erlægges med 1 Rdr. Sølv højere end Kapitelstaksten, paa Rugen og Smaaredselet efter den Priis Klosteret efter Landekjøbet aarlig fastsætter .

For Hoveriet af Gaarden svarer Fæsteren aarlig, Penge 50 Rdr. Sølv, skriver halvtredsindstyve Rigsbankdaler Sølv, som erlægges i 2 Terminer, nemlig 1^ste Mai og 1^ste November, hver Gang med 25 Rdr. Sølv uden Restance. For disse Hoveripenges prompte Erlæggelse, forbeholder Klostret sig samme Udpantningsret som for kongelige Skatter i Overensstemmelse med Forordningen af 9de Marty 1838 § 3.

Gaardens bygninger, som tillige med complet besætning og inventarium, ved lovligt syn uden nogen mangel er bleven fæsteren overleverede paa anordnet maade, efter den ved dette fæstebrev hæftede syns-, overleveringsforretning - forpligter han sig til at vedligeholde i ligesaa forsvarlig stand, som samme er modtaget, og ved dødsfald eller anden fratrædelse, under ansvar og erstatning af hans Arv at aflevere alt i ligesaa forsvarlig stand, tilstrækkelig til gaardens drift.

Gaardens jorder skal fæsteren forsvarlig dyrke og drive efter den lagte plan eller saaledes som Klostret maatte finde for godt at bestemme, hvorudi han ingen hindring maa gjøre, saa at jorderne efter gjøskning stedse bruges efter hinanden i ordentlig omgang, og den jord som aarlig udlægges til hvile, bør han besaae med kløverfrø, ikke mindre end 16 pund i hver td. land , og saaledes skal han være forpligtet aarlig at udsaa i de til (hvede) efter brugen - udlæggende jorder, idet mindste 4 L. pd. kløver frøe. Af gaardens høavling eller anden fodring, maa ingen tid sælges noget fra gaarden, men alt skal der fortæres, ikke heller maa han saae til halvt eller give sine tjenestefolk sæd paa marken til løn, under sædens confiscation og anden straf efter anordningerne.
Iøvrigt holder han sig det som af byens gaardbeboere er indgaaet om græsning til husmændenes creaturer og tilladelse til jord at gjødske, ind til der i stedet ved byens specielle udskiftning, maatte vorde tillagt jord, til hvilken jords afgivelse, samme til huse som til skoven, fæsteren herved forbinder, og skal han ved foretagende udskiftning, i dette og alt uden indvendinger, rette sig efter den plan og de indretninger Klostret maatte finde for godt at bestemme. Og skulle denne gaard ved byens udskiftning vorde bestemt til udflytning, da skal fæsteren være forpligtet til at paatage sig samme, imod dertil at erholde vanlig udflytningshjælp, og i saa fald at frastaa sin gaards- og haugeplads i byen, uden videre erstatning.

Med over- og underskrevne, som maatte findes paa gaardens grund, skal fæsteren have tilsyn, og intet selv foretage, enten i henseende til rydning eller hugst, uden efter anvisning og i rette tid; forøves noget ulovligt herimod, enten af ham selv eller andre, skal han derfor staa til ansvar og straffes efter de gældende skovanordninger, og er fæsteren uberettiget til at paastaa nogen slags udvisning, være sig af gavntømmer, brændeved, gjærdsel eller tørv, da det altsaa beror paa Klostrets forgodt befindende, om noget deraf efter omstændighederne kan forundes.
Den pileplantning, som allerede er ved gaardens jorder, skal han stedse holde vedlige, og for manglerne derpaa staa til ansvar. Hegnet om gaardens hauge og jordlod, skal han stedse vedligeholde i forsvarlig stand, og forsaavidt ikke allerede er sket, anvende de steen som maatte findes paa lodden - til hegnet samt ellers opkaste forsvarlige jordvolde med dobbelte grøfter - oq disse beplante med Piil, tjørn eller hassel, saa at ingen døde risgjærder ere behøvende.

Den godtgjørelse, fæstere i almindelighed ere tilstaaede i Landskatten, efter Forordningen af 24 Juni 1840, § 14, nyder denne fæster ikke, da den arlige afgivt der efter er bestemt.

Fæsteren er ifølge dette fæstebrevs l^ste Post forbunden til at besørge samtlige for sin fæstegaard tilfaldende offentlige arbeider og Reiser til Kongens og Landets Tjeneste; saaledes paalægges han og fremdeles i Overensstemmelse med de kongelige Anordninger, endvidere for sin Fæstegaards Andeel aarligen at give de fornødne Reiser og Pligtsarbeider til Kirkens og Skolens Opbyggelse eller Reparation af samme, at forrette aarligt en Spand- og 1 Gangdag til at vedligeholde Vejene i Højstrup Hovedgaards marker og afgive 2 forsvarlige Bud til Klapjagter efter Ræve - endvidere forpligtes han til Deeltagelse i det Arbeide og de Kjørsler som ved Bøndergaardenes Udfløtning og Jordernes Indgravning ved Udskiftning, kan efter Anordningen kræves af enhver Fæster; ligesom og i de Arbeider og de Kiørsler, som ulykkelig Ildsvaade paa Klostrets Hovedgaarde eller Bøndergods maatte foranlediges efter den Inddeling der i slige Tilfælde enten vorder i Almindelighed vedtaget eller fattet af Amtmanden og Landvæsenscornmisairerne i medfør af de kongelige Anordninger.

Fæsteren hjemfører til Vemmetofte uden Betaling fra hvilket Sted i Skoven det anvises aarlig 3 Favne Brænde af 1 alen eller 1 1/4 alens længde, ligesom det af Klostret foranstaltes hugget og opsat; tillige skal han endvidere aarlig hjemkjøre til Vemmetofte eller H¢jstrup, naar forlanges 1 Favn brænde imod betaling 1 Rdr. S¢lv til Vemmetofte og 1 Rdr. 2 mk. S¢lv til H¢jstrup pr. Favne. Ligeledes tilfører han aarlig til det for Godsernes Fattige oprettede Hospital i Spjellerup 1 Favne Jordstøds eller andet Brænde, saaledes som Klosteret lader samme opslaae eller hugge, men uden Betaling; han forretter og aarlig til hvad Tid saadant fordres 8 Spand og 8 Gangdage til adskilligt for Klostret fornødent Arbeide saasom Bygningstømmers eller andet Materialiers Transport fra Skovene, Ladestæder paa Godsernes Grund Faxøe Steenbrud eller fra nærmeste Kiøbstæder Kiøge eller Prstøe, Kalksteenstransport fra Bruddet ved Faxøe til Kalkovnen , den brændte Kalks Hjemkjørsel, Vandstædernes Rensning, Strandstænger paa Høystrup Godsets Grunde item Greene og andre Materialier til de i Gaardens Hauge fornødne Hække og Rækværker, saa og Gierdselshugst eller Transport fra Skovene; naar forlanges Dag Arbeide ved Høystrupgaards bygningers Reparation, ved Bygningstømmers Fældning og Overskiæring, m.v. mod Betaling for 1 Spanddag 3 Rbdlr. og for 1 Gangdag 1 mark Sølv. I Henseende til de under denne Post meldte Kiørsler og Reiser til Kiøge eller Præstøe efter Bygningsmaterialier af Ege- eller Fyrretømmer, Planker, Brædder og Lægter samt Tag- og Mursteen og andre fornødne ting, bestemmes til et Læs af Egefod 24 alen Stolper eller 3/4 Planker, Opstandere, Løsholter eller andet sligt, 30-32 alen norske 16 alen, 4 Stkr. dobbelte 12 alens, 6 stkr. enkelte 12 alens, 8 Stkr. Bønderspærrer, 18 Stkr. Steenlægter, 3 Tylter Staverlægter, 5 Tylter Bræædder og 2 Tylter Tagsteen, 100 Stkr. dobbelte eller enkelte Flensborger Mursteen (200 Stkr.) og Kalk 4 Tdr., andre Deele derefter i Forhold. De efter denne Post pligtige Gangdage forrettes ved Karle eller saadanne forsvarlige Bud, som udfordres til Arbejdet, hvortil de behøves og i Henseende til det Forskellige, hvor til Spanddagene anvendes, bestemmes en Kiøge eller anden ligelang Reise for en Spanddag og hvad angaar andre Kjørsler eller Spanddagsarbeider, da anses den foranberørte betaling 3 mark Sølv at være fortient, naar saa meget hver Dag udrettes, som efter Anordningerne er bestemt til en Gangdags giørning.
Han bliver og pligtig efter Tilsigelse i Omgang paa Godset at forrette foranførte Spand- og Gangdage, naar han derom tilsiges under Forventning af Tiltale til den Skadeserstatning, som hans Udeblivelse maatte forvolde Klostret.

Endvidere forpligtes Fæsteren om Klostret det skulle forlange at med kiøre til Klostrets Kalktransport til Udskibning ved Stranden fra dets Stenbrud ved Faxøe aarlig 6 Kvadratfavne Kalksten mod betaling 2 Rdr. 4 mark Sølv pr. Favn. - Det følger i øvrigt af sig selv at de bestemte Betalinger godtgiøres alene for det arbejde eller de Reiser, som i ethvert Aar virkelig ere forrettede og forlangte, hvorimod godtgiørelsen kuns ventes udbetalt af Klostrets vedkommende Kasser for enhver Reise eller ethvert Arbeide naar samme bevislige er fuldført.

10.

I Forening med alt foranførte haver Fæsteren endvidere at opfylde alle de Pligter, der i almindelighed paalgges enhver Fæstebonde, saasom han ikke maa bortlaane, leje eller fæste enten det heel eller nogen Deel af Gaardens Jorder eller Tilliggender, ikke jage eller fiske paa Gaardens Lod, ikke huse eller hæle Løsgjængere, ikke heller indtage Inderster og allermindst opbygge og indrette Lejlighed til saadant brug, uden Directionens skriftlige Tilladelse dertil. Derimod skal Fæsteren beflitte sig paa Plantning af Pile, Frugt og andre nyttige Træer anlægge Humlekuler samt bevise Hosbonden og sammes autoriserede Fuldmægtig Hørighed og Lydighed m .v. Alt saaledes som Loven og Anordningerne paabyder og befaler, - Efterlader Fæsteren noget herudi eller det som i dette Fæstebrev er bestemt og foreskrevet, skal dette Fæstebrev være forbrudt og han efter lovlig Omgang være pligtig at fratræde Gaarden .

I Indfæstning er betalt 450 Rdr., skriver Firehundrede og Femti Rigsdaler Sedler og Fogedpenge 45 Rdr., skriver Firtifem Rigsdaler Sedler samt Afgift til Kongens Kasse efter Forordning af 8 Februar 1810, 10 Rdr."

2 .

Som Vederlag for Fritagelse af det i forestaaende Post nævnte Naturalarbeide og for det efter Foreningen af lste Mai 1805 afløste Avlingshoveri, betaler hver af de nedenanførte 60 Gaardfæstere aarligen 50, skriver halvtredsindstyve Rigsbankdaler Sølv , som erlægges til hvert Aars lste Mai og lste November, hver Gang med Halvdelen, og f¢rste Gang til lste November 1852 .

De i Hoveriforeningens 4de Post omhandlede Klapjagtsdage, som i Almindelighed efter Fæstebrevene ere bestemte til 2 Dage aarlig, og som ere udenfor det egentlige Hoveri, afgiver hver af undertegnede Gaardfæstere med 2 Dage aarlig, naar samme af Klosteret forlanges .

Paa Grund af at Kjørsel af Brænde til Haunløv Hospital maa være at betragte som en Kommunesag, idet Klosteret udreder Brændet og dette kommer Godsets trængende Beboere tilgode, bortfalder den i Hoveriforeningen til Spjellerup Hospital bestemte Kjørsel, imod at Høystrup Godses Gaardfæstere, efter Omgang, fra Klosterets Skove kjører det Brænde til Hospitalet i Haunløv, som dertil udvises.

Efterdi Klosterets Gaardfæstere ere efter Hoveriforeningen og deres Fæstebreve forpligtede til at transportere den af dem aarlig leverende Landgildesæd, bliver denne, som hidtil at levere paa Anfordring paa Klosterets Magasiner, og derfra igjen at transportere, det være sig til udskibningsstedet eller andetsteds, dog ikke længere end til Kjøge, Prstø eller et ligesaa langt fraliggende Sted.

Til Bekræftelse er denne Forening forsynet med alle Vedkommendes Underskrifter.

Wemmetofte og Kjøbenhavn, den 12te og 6te August 1852 .

Ch. Wormskjold. Moltke."

Aftalen er endvidere underskrevet af samtlige 60 fæstegaardmænd, fordelt med 10 fra Skørpinge By , 17 fra Haunlev, 9 fra Gevnø, 10 fra Lyderslev og 14 fra Lund By, heriblandt Niels Jensen.

I slægten opbevares endnu en hel del dokumenter fra Niels Jensens tid, heriblandt følgende 2 kvitteringer:

"Ifølge den høie Directions Resolution af 22de Mai 1855 har jeg til Opførelsen af en Staldlængde paa 14 Fag modtaget følgende Egetømmer, nemlig 125 alen Fod, 32 Stk. 3½ alens Stolper, 16 stkr. 3 alens og 48 Stkr. 2 alens Løsholter.

Hvilket hermed tilstaas.

Wernrnetofte 15 September 1855

Niels Jensen.

Ifølge Resolution af 17 Mai 1856 er mig mod betaling af Saugskjærerlønnen udleveret følgende Egeundertømmer lig 52 Alen Fod, 6 stkr. 4 alens, 17 stkr. 3½ al. Stolper, 1 Stk. 3 alens, 18 stkr. 2½ alens Løsholter,
hvilket herved tilstaaes.

Wernrnetofte 16de August 1856

Niels Jensen"

Niels Jensen sad nu som fæster paa Søgaard indtil januar 1874, da han ifølge et udstedt og i familien opbevaret arvefæsteskøde overtog gaarden som arvefæsteejendom paa følgende betingelser:

Arvefæsteskøde

"Undertegnede Priorinde og Curatorer for det af Hendes Kongelige Høihed Prinsesse Sophie Hedevig stiftede Wemmetofte adelige JomfruKloster: Gjøre vitterligt: at vi paa egne Meddirections Vegne, i Medfør af Kongelige allernaadigste Bevillinger af 26de Mai 1856 og 14 juli 1870, tinglæste inden Stevns og Faxe Herreders Ret den 8de Juli og 16 August næstefter, uden foregaaende Kjøbecontracts Oprettelse have solgt og afhændet, ligesom vi herved sælge, skjøde og afhænde til Arvefæsteeiendom til

Niels Jensen

den Gaard af Lund By, Lydersløv Sogn, Stevns Herred under Wemmetofte Klosters Godser, som han efter Fæstebrev af 30 November 1844 hidtil har havt i Fæste paa følgende Vilkaar:

De til Gaarden hørende Jorder staae for: Ager og Engs Hartkorn, Gammelskat under Matr. Nr. 2 .... 6 Td. 4 Skp. 2 Fdk. 1 1/4 Alb. 56 Rdl. 51 Sk. og skal indeholde et Areal af 52 12/14 Td. Land geometrisk Maal. I Henhold til Placat af 21de April 1848 vedhæftes Skjødekort over nævnte Jorder, hvorhos det bemærkes, at Wemmetofte Kloster ikke paatager sig noget Ansvar for Rigtigheden af det anførte Areal. Gaarden med dens ovennævnte Jordtilliggende, dens Bygninger i den Tilstand de nu ere, dens til hørende Besætning, Inventarium, Hø, Halm, Gjødning og Afgrøde, Alt saaledes som det nu forefindes, overdrages ved nærværende Salg i Arvefæsteeiendom til Niels Jensen, hans Arvinger, Efterkommere og Enhver, til hvem han eller de i Kraft af dette Arvefæsteskjøde maatte finde for godt at afhnæde samme.

Kjøberen og efterfølgende Arvefæstere erholde fri Brugsret over Gaarden med al dens Tilliggende og kunne derpaa frit og uhindret gjøre alle de til Jordens Dyrkning og Benyttelse sigtende Indretninger og Anlæg, som de maatte finde dem tjenlige. Saa kunne de og forandre og indrette Gaardens Bygninger, som de ansee hensigtsmæssig, dog saaledes at de til en Bondefamilies Bolig og til Gaardens Besætning og Avls Bevaring, efter Egnens Skik og Brug fornødne Bygninger altid blive tilstede. Til Betryggelse for Klosteret skal Gaardens Bygninger til enhver Tid holdes forsikrede for Ildsvaade under Landbygningernes Brandforsikring mindst for en Sum af 2000 Rd. I det Tilfælde, at Bygninger ikke skulle være tilstede til denne Værdi, eller Forsømrnelse af Arvefæsteren skulle tages med deres Indtegning i Assurancen, staaer det til enhver Tid Klosteret frit for ved Domstolene at paatale slige Mangler, og naar Sagen gaaer Arvefæsteren imod, skal han ikke alene afhjælpe Manglerne og skadesløs udrede Sagens Omkostninger, men ogsaa erlægge en Bøde af 50 Rd. til Sognets Fattigkasse. Assurancepolicen bliver at forevise Klosterets Befuldmægtigede og forsynes af ham uden Betaling med Foreviisningspaategning.

Af Gaarden, dens Hartkorn og Tilliggende svarer Arvefæsteren fra 1 Januar 1873 til rette Vedkornmende naar og hvor paafordres, alle kongelige Skatter, Brandpenge, offentlige og communale Afgifter, Tiender og Naturalpræstationer af hvad Navn nævnes kan, som enten nu ere eller fremtidig blive paabudne uden Andtagelse, ganske som om Gaarden var overdraget ham til fuldkomrnen fri Eiendom. Det f¢lger heraf, at han betaler den fulde Landskat og Gammelskat, altsaa ogsaa den ved Forordningen af l5de April 1818 og 24de Juni 1840 § 14, Herligheds- eller Afgiftseieren paalagte Andeel af disse Skatter, samt tilsvarer den Gaarden paahvilende Andeel i det anordningsæssige Skolebrændsel. Endvidere er han pligtig til, efter de fundatsmæssige Bestemmelser og den hidtil brugte Skik, uden Vederlag, i Omgang med Høistrup Godsets øvrige Gaardmænd at deeltage i Hjernkjørselen af Brændselet til det for Godset oprettede Hospital i Havnløv.

Den Eiendommen paahvilende og fra Banken cederede Bankhæftelse forrenter Arvefæsteren fra lste October 1872 med 4 pct. aarlig til Klosteretsom Besidder af den cederede Obligation. Bankactierettigheden er ham uvedkommende.

De kongelige Skatter erlægges til de lovbestemte Forfaldstider til Godsforvalteren paa Wemmetofte.

I aarlig Afgift svarer Arvefæsteren 25 Tdr. Byg, skriver Fem og Tyve T¢nder Byg, der kommer til at hvile paa Eiendomrnen til Wemmetofte Kloster og som paa Klosterets Godscontoir, eller hvor andetsteds paafordres, betales med Penge efter Capitelstaxten for Sjællands Stift paa Aarets Afgrøde. Af denne Afgift erlægges inden hvert Aars November Maaneds Udgang for hver Tønde Byg 2 Rdr. og Resten inden 14 Dage efterat Capitelstaxten er sat.

Skulde der fremtidig blive sat særskilt Capitelstaxt paa 2radet Byg, bliver Afgiften at svare efter Taxten herpaa, og skal Klosterets Direction, naar det finder forgodt, være berettiget til at forlange Afgiften leveret in natura af gode, sunde og velrensede Varer i 2radet Byg med Halvdelen medio November og Halvdelen medio Februar, frit tilkjørt til hvilken af de nærmeste Søkjøbstæder, Kjøge eller Prstø, ved Rødvig Havn, Fa xe Strand eller hvilket ei længer fraliggende Sted det paafordres.

For den i forrige Post ommeldte Arvefæsteafgifts skadesløse Betaling og Udredelse i alle Maader, betinges første Prioritets Panteret i Gaarden med al dens Tilliggende af hvad Navn nævnes kan, dens Besætning af alle Slags Kreaturer, alt tilhørende Inventarium, den hele Afgrøde, saavel indhøstet som uindhøstet, Foder og Gjødning. Dog skal denne Panteret, naar den kommer i Collision med andre af Arvefæsteren lovligen udstedt Panteforskrivninger, ei kunne gjøres gjældende for mere end skadesløs Betaling af 2 Aars resterende Afgift. Ingen Fæste-, Leie-, Aftægts- eller BrugsContract, der vedkommer Eiendommen eller nogen Deel af samme, skal være til hinder for Udøvelsen af den for Arvefæsteafgiften betingede første Prioritets Panteret. Naar Wemmetofte Kloster derfor ei skulde kunne erholde skadesløs Betaling for Restancen af Eiendommen under Forudsætning af at de af Arvefæsteren med Andre afsluttede Contracter om Brugen af Eiendommen eller Dele af samme blive ved Magt, skulle disse Contracter ansees aldeles ugyldige og uefterrettelige pg Klosteret være berettiget til uden Forlig eller Dom at lade Brugerne udsætte af Besiddelsen af Eiendom men, eller de dem overdragne Dele af samme, eller at lade den forauctionere til fri Afbenyttelse af Kjøberen med denne Udsættelsesret .

Dersom Arvefæsteren, naar Indførsel og Udlæg skeer for den resterende Afgift, ei kan paavise andre Eiendele til Fyldestgjørelse end Dele af Gaardens Besætning og Inventarium eller Afgr¢de, skal Klosteret ikke være pligtig at taale, at disse til dets Pant hørende Gjenstande fraskilles samme, men skal være berettiget til at fordre Udlæg i Gaarden selv med dens Tilbehør.

Det skal staae Arvefæsteren frit for at sælge, borttestamentere og paa anden Maade afhænde samt pantsætte Eiendommen, naar dette skeer med Forbehold af Herligheds- og Afgiftseierens Rettigheder i enhver Henseende.

Dog skal, forinden Gaarden gaaer over til en ny Eier, det være sig ved Arv, Giftermaal eller paa anden Maade, alle Skatter, Afgifter og ældre Restancer være betalte, og derhos en Recognition af 20, skriver Tyve Daler Rigsmønt af hver Tønde Hartkorn erlægges til Klosteret ved hvilkensom helst Overdragelse af Gaarden eller nogen Deel af samme, og maa intet Skjøde, Testament, Arveudlægningspaategning, Vielsesattest eller anden Adkomst modtages af den nye Erhverver, eller antages til Tinglæsning ved Retten, forinden Klosterets Godsforvalter har givet samme Paategning om, at alle Skatter, Afgifter og Restancer ere betalte og fornævnte Recognition erlagt.

Skulde noget Adkomstdocument blive modtaget eller vel endog tinglæst uden at hiin Paategning af Wemmetofte Kloster er givet, da skal det staae til dette, om det enten vil søge Afhændelsen annuleret, og Modtageren, hvis han allerede har taget Gaarden eller nogen Deel af samme i Besiddelse, sat ud af denne Besiddelse, eller om Klosteret maatte foretrække at søge de resterende Afgifter og Recognitionen hos Adkomstbrevets Udsteder og modtager, Een for Begge og Begge for Een, i hvilket sidste Tilfælde, der skal tilkomme Klosteret lige læste Prioritets Panteret for Recognition i Eiendommen med al dens Tilbehør, som ovenfor er betinget for Arvefæsteafgiften. Og skal endelig, for den uhjemlede Afhændelse og Modtagelse af Eiendommen, Afhænderen og Modtageren hver især være ifalden en Bøde til Sognets Fattigkasse af 10 Rdl. pr . Tønde Hartkorn.

Arvefæsteren har Ret til at udstykke Gaarden og afhænde de enkelte Dele, naar han derved iagtager Lovgivningens Bydende om Udparcelleringer og hvad der skal gaae forud for samme, navnlig Fordelingen af Arvefæsteafgiften efter Hartkornet paa Gaardens forskjellige Dele. Fremdeles maa alle Restancer af Gaarden og Recognitionen til Klosteret af det Afhændede være erlagt efter foregaaende Paragraf, der i det hele skal være anvende lig saavel paa den partielle som paa den totale Afhændelse, saa at Adkomstdocumentet paa den fraskilte Parcel ei kan modtages og end mindre læses til Tinge, forinden samme er givet den i nævnte § 6 foreskrevne Paategning af Klosteret.

Ligesom det er en Selvfølge, at alle de Klosteret ved nærværende Arvehæfteskjøde betingede Rettigheder ogsaa tilkommer det for den fraskilte Parcels Vedkommende, saaledes skal Arvefæsteren være forpligtet til, ved det af ham paa Parcellen udstedte Adkomstbrev, at hæfte en af Rettens Skriver bekræftet Gjenpart af nærværende Arvefæsteskj¢de paa Eiendommen til Efterretning paa Parcellens Eier og skal Klosteret ikke være pligtig til, forinden at meddele dette Adkomstbrev den heromhandlede til dets Modtagelse og Tinglæsning fornødne Paategning.

Enhver uden Klosterets dertil skriftligen meddeelte Samtykke foretagen Afhændelse af Brugsretten over Gaarden med dens Tilbehør eller sammes Dele for et længere Tidsrum, end Brugerens og hans efterladte Hustrues Livstid eller et Aaremaal af 30 Aar, skal være aldeles ugyldig og uefterrettelig, og den Arvefæster, der afslutter saadan Contract, skal være ifalden en Bøde af 4 Rdl. pr. Tønde Land til Sognets Fattigkasse.

Skulde det ved nogen fremtidig Lov blive Arvefæsteren tilladt at afløse den betingede Arvefæsteafgift, da bliver den mindste Godtgjørelse eller Afløsningssum for hver Tønde Byg herved bestemt til 100 Daler Rigsmønt.

10.

Findes der Oldtidsminder paa Gaardens Grund, undtages samme fra Overdragelsen og forbeholdes det Offentlige.

11.

Forsaavidt der ved Fundationsbreve eller andre gjældende Forskrifter maatte indeholdes Bestemmelser, der tilsigte en særlig Fordeel for Klostergodsernes Bønder, skal Besidderen af den herved afhændede Gaard fremdeles beholde Adgang til at nyde Godt af disse Fordele.

12.

Alle med denne Overdragelse forbundne Omkostninger udreder Kjøberen uden Undtagelse Skadesløs i enhver Henseende.

Da Kj¢beren Niels Jensen for sig og Efterkommere er indgaaet paa disse Vilkaar, og da den accorderede Kjøbesum 6360 Rdr., Sex Tusinde Tre Hundrede og Tresindstyve Daler er afgjort dels ved contant Indbetaling af 1600 Rdr., dels ved Panteobligationers Udstedelse for 1560 Rdr., der fra 11 Juni 1873 forrentes med 4 pct., og 3200 Rdr., der staar rentefri, saa længe Kjøberen og hans nuværende hustru som Enke efter ham besidder og bruger Arvefæstegaarden, men af den følgende Arvefæster forrentes og afdrages med 6 pct. pr.a., og derved afgjøres i 28 aar - saa erklærerer Directionen for Vemmetofte Kloster herved, at den ovenskrevne Gaard med alt sit rette Tilliggende skal være Niels Jensen tilhørende som en ret Kjøbt Arvefæsteejendom, fri for Paa- og Tiltale nu og i Fremtiden. Med hensyn til den betingede Pant Arvefæste-Forpligtelserne er dette Skjøde stempelpligtigt som Gjældsbrev, og i den Anledning bemærkes, at Arvefæsteafgiftens Talværdi efter sidste satte Kapitelstaxt tilligemed Recognitionen, andrager 4138 rdr. 42 sk.

Directionen for Vemmetofte adelige Jomfru Kloster den 24 Januar 1874.

A. Teilmann. Thomasen, Dir."

5 maaneder efter at have erhvervet S¢gaard som arvefæsteejendom afgik Niels Jensen ved d¢den, og hans enke Johanne Jensdatter videredrev nu gaarden med sønnen Jens som bestyrer indtil 1883, da hun den 24. februar afhændede den til Jens, som i den anledning ses at have udstedt følgende aftægtskontrakt:

Aftægtskontrakt

"I Anledning af, at min Moder, Gaardmand Niels Jensens Enke af Lund By ved Kjøbekontrakt af Dags Dato har solgt mig sin Ejendom Matrikel Nr. 2 i Lund By Lyderslev Sogn, hvorfor jeg foruden Kjøbesummen tillige er pligtig at yde hende Aftægt, saalænge hun lever, fra Dag jeg erholder Skjøde paa Gaarden , saa erklærer jeg underskrevne Kjøber af fornævnte Gaard, Gaardbestyrer Jens Nielsen af Lund herved, at jeg fra den Dag, jeg ifølge Skjøde og i Henhold til den Dags Dato oprettede Kjøbekontrakt til træder Gaarden, vil yde min Moder fornævnte Gaardmand Niels Jensens Enke Johanne Jensen, fri Bopæl og Underholdning af enhver Art paa den kjøbte Gaard sammen med og ligemed min øvrige Familie samt udbetale hende aarlig 80 Kr. - Firsindstyve Kroner, at betale med 20 Kr. hvert Fjerding aar, f¢rste Gang den lste i det førstpaafølgende Kvartal efter, at jeg har erholdt Skjøde paa Gaarden.

Forsaavidt min Moder ej er fornøjet med Opholdet og Underholdningen paa den solgte Gaard hos mig og ønsker at flytte bort fra mig, da skal jeg være forpligtet til at yde hende i aarlig Underholdning ialt 400 Kr. , Fire Hundrede Kroner, at betale den lste i hver Januar, April, Juli og Oktober Kvartal med 100 Kr., Et Hundrede Kroner i hvert Kvartal, 1ste Gang i det først paafølgende Kvartal efter at min Moder med et Fjerdingaars Varsel er flyttet fra mig den 1ste i et af Kvartalerne.

Til Sikkerhed for Opfyldelsen af denne min Forpligtelse efter nærværende Aftægtskontrakt erholder min Moder Prioritet i den fornævnte Ejendom Matr. Nr. 2 af Lyderslev Sogn, Lund By, af Hartkorn 6 Td. 0 Skp. 2 Fdkr. ½ Alb. Gammelskat 112 Kr. 91 Ører efter Arvefæsteforpligtelser til Vemmetofte Kloster samt Pantegjæld til samlet Beløb Kr . .... (intet Beløb anført) og vil nærværende Aftægtskontrakt, der altsaa træder i Kraft, naar jeg erholder Skjøde paa den nævnte Ejendom være at tinglæse som Hæftelse paa denne samtidig med at mit Skjøde tinglæses.

I Søgsmaalstilfælde er jeg underkastet den hurtige Retsforfølgning efter Forordningen af 25 Januar 1828 samt Møde ved Storehedinge Kjøbstads Forligscommision og Stevns Faxe Herreders Ret efter Varsel som til indenbys Mand i Klage og Stævning forkyndt paa den pantsatte Ejendom, hvor ogsaa Dom kan forkyndes og Execution paabegyndes, uden Hensyn til, hvor jeg eller mine Arvinger, der hæfte in solidum for denne min Forpligtelse, maatte bo eller opholder os.

p.t. Storehedinge d 24' Februar 1883

Jens Nielsen. "

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk