Ejerlavet Lund By

Niels Nielsens familie
13a Spangsbæk

Niels Nielsen (*19-04-1835; †18-04-1892) blev født på Møn i Udby, der ligger i Stege Sogn. Forældrene var gårdmand Niels Hansen og Anne Kirstine.

Niels Nielsen kom til Lund omkring 1860 som danselærer1.

Niels Nielsen blev gift med datteren på ”Spangsbæk”, Maren Nielsdatter, den 15-07-1866.
Samme år overtog han gården fra sin svigerfar, Niels Pedersen, der blev aftægtsmand.

Kristen Nielsen1 skrev i sin slægtsbog: "Niels Nielsen var i sin udvikling 50 år forud for tiden. Han fik mange tillidshverv, sogneråd, amtsråd m.m. I dette hjem blev min far (Lars Nielsen fra ”Espemosegård”) opfødt fra 2-års alderen".

 

Maren og Niels Nielsens børn:
Niels Nielsen
*06-10-1867
†24-11-1926
Overtog "Spangsbæk"
Johanne Kirstine Nielsen
*27-09-1871
†07-09-1913
Uddannet lærer.
02-08-1897 gift med provst i Torslev, Vendsyssel, Hans Georg Søren Jensen, søn af lærer Hans Anton Jensen og Cecilie Kofoed, Lund.
Ane Kirstine Nielsen
*16-03-1873
†26-10-1924

I KB Lyderslev ved dødsfaldet: "Død på Præstø Amts Sygehus, Næstved. Jordemoder af Næstved. Fraskilt fra redaktør Jørgen Lund, København, 51 år."
"Hun var jordemoder i Næstved i en årrække. Hun var oppe i årene før hun blev gift. Manden blev hende utro og det blev til skilsmisse."1

 

Niels Nielsen døde på Faxe Sygehus d. 18-04-1892.

Hans enke overtog gården, og sønnen (med samme navn som faren) blev gårdbestyrer, indtil moren døde i 1902, hvor Niels Nielsen blev gårdejer.

 

Ved FT 1870 havde "Spangsbæk"

1 aftægtsmand:
Niels Pedersen, 67 år, husfaderens svigerfar
1 plejebarn:
Lars Nielsen, 8 år (*15-09-1861 på "Espemosegård" af Kirstine og Niels Poulsen. Kirstine og Maren var søskende. Se mere her)
2 tjenestefolk:
Hans Nielsen, 39 år (Marens bror der hele livet boede på "Spangsbæk")
Johanne Hansen, 24 år, født i Ll. Heddinge (eneste gang i Lund)

Ved FT 1880 havde "Spangsbæk"

1 aftægtsmand:
Niels Pedersen, 77 år, husfaderens svigerfar
3 tjenestefolk:
Lars Nielsen, 18 år (*15-09-1861 på "Espemosegård" af Kirstine og Niels Poulsen. Kirstine og Maren var søskende. Lars var plejebarn i 1870. Se mere her)
Hans Nielsen, 49 år (Marens bror der hele livet boede på "Spangsbæk")
Ane Sofie Antonsen, 22 år, født i St. Heddinge Sogn (senere gift og bosat i Lund, se matr.nr. 4b)

Ved FT 1890 havde "Spangsbæk"

2 tjenestefolk:
Hans Nielsen, 59 år (Marens bror der hele livet boede på "Spangsbæk")
Peder Olsen, 13 år, (eneste gang i Lund)

Ved FT 1901 havde "Spangsbæk"

3 gæster:
Guro Opheim, *13-05-1882 i Norge, midlertidt nærværende
Valborg Kofoed Jensen, *23-06-1898 i Fredensborg, fast bopæl i Torslev Præstegård
Karen Kofoed Jensen, *10-02-1900 i Fredensborg, fast bopæl i Torslev Præstegård (Valborg og Karen er Marens børnebørn, døtre af hendes datter Johanne Kirstine, se ovenfor)
2 tjenestefolk:
Hans Nielsen, *26-01-1831 (Marens bror der hele livet boede på "Spangsbæk")
Frederik Larsen,`*1888 i St. Torøje (tjente i 1911 på "Søgård")

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk